Skotland er en delvist selvstyrende nation i Det Forenede Kongerige Storbritannien, som ligger i den nordlige del af øgruppen De Britiske Øer. Skotlands 77.167 km2 er afgrænset mod syd af England. Størstedelen af de 5,5 millioner indbyggere (2023) bor i det i det sydlige lavland i og omkring de to store byer Glasgow (ca. 1,7 mio.) og Edinburgh (ca. 550.000), samt i og omkring Aberdeen (ca. 215.000) i det nordøstlige Skotland. Arealmæssigt udgør Skotland ca. 1/3 af Storbritannien, befolkningsmæssigt ca. 1/12.
Til Skotland hører næsten 1000 øer, heraf tre hovedgrupper: Hebriderne mod nordvest, Orkneyøerne og Shetlandsøerne mod nord.
Den nordlige halvdel af det skotske fastland udgøres af det tyndt befolkede, bjergrige højland, The Highlands. Store områder i højlandet henligger som moser med tørv, græs og delvis nøgne bjerge, men der er også områder med skov. De græsklædte, afrundede bjerge er velegnede til fårehold. Foruden pittoreske borge, dybe dale og søer, som er formet af istidens erosioner, findes her Storbritanniens højeste punkt, Ben Nevis (1343 m), samt nationalparkerne Loch Lomond and the Trossachs og Cairngorms.
I lavlandet findes Skotlands mest frugtbare agerland, samt de største byer. Den skotske vestkyst er klippefyldt og indskåret med mange fjorde, mens østkysten er jævn og lige. Skotland har et tempereret, mildt Atlanterhavsklima med gennemsnitstemperaturer på 4-5 °C i januar og 13-15 °C i juli. I højlandet er temperaturen fire til seks grader koldere. Visse dele af Skotland får meget regn; den årlige nedbør er størst i vest med 1500-2500 mm om året på grund af den dominerende vestenvind og bjergene, mens det østlige Skotland, som ligger i læ af bjergene får 600-1000 mm.
Skotland havde i perioden 1971 til 2001 et svagt faldende befolkningstal; der var i 2001 164.000 skotter færre end 30 år tidligere. I de senere år er befolkningen dog vokset, især fordi indvandringen har været større end udvandringen. Befolkningstilbagegang finder fortsat sted i højlandet, mens bæltet Edinburgh–Stirling-Glasgow oplever befolkningstilgang. 84% af befolkningen definerer sig selv som skotske, mens 8% kommer fra det øvrige Storbritannien (primært England). Flertallet af de resterende er indvandret fra eller har aner i Europa (primært Polen og Irland), mens en mindre gruppe opgiver at stamme fra Sydøstasien.
Edinburgh er det administrative center og tidligere også det ubestridte kulturelle center – en position, som Glasgow i nyere tid dog har kunnet udfordre. De tre største og internationalt anerkendte universiteter er Glasgow, Edinburgh og St. Andrews.
En folkeafstemning om Skotlands tilhørsforhold til Storbritannien fandt sted i 2014. Den resulterede i et snævert nej til selvstændighed. Efter at Storbritannien forlod EU i 2020, har det skotske nationalparti (SNP) arbejdet for muligheden for at afvikle en ny folkeafstemning om skotsk selvstændighed med den begrundelse at præmisserne for afstemningen i 2014 ikke længere gælder.
Erhverv
Landbruget omfatter får, kød- og malkekvæg samt byg, hvede og roer; forarbejdede landbrugsprodukter af høj kvalitet er bl.a. uld, klæde og whisky. Fiskeriet er omfattende; 2/3 af Storbritanniens fangster landes i skotske havne. Der fanges især torsk, rødspætter, sild og sej. Tung industri og energiresurser har traditionelt været en hjørnesten i den skotske økonomi med minedrift (især kul), sværindustri med jern- og stålproduktion og skibsværfter, men industrien har gennemgået kraftige strukturforandringer, så den omkring 2000 i højere grad er indrettet på elektronikindustri og kemisk industri, udstyr til Nordsøens olie- og gasindustri samt bl.a. papirfabrikation, trykkerier, produktion af kontorartikler, bil- og flydele. Flere erhverv presses voldsomt af globaliseringen, idet det sydlige Skotland fra 1980'erne modtog en del udflyttede industrier, især inden for elektronikbranchen, som i begyndelsen af 2000-t. har vanskeligt ved at klare konkurrencen fra Østeuropa og Asien. Turismen i Skotland er et væksterhverv; antallet af oversøiske tilrejsende var i 1997 på over 2 mio.
Nationalflag
Andreaskorset har været kendt i Skotland siden 1100-t., men blev først endeligt etableret som nationalt symbol i 1600-t. Læs videre om Skotlands nationalflag.
Sprog
Engelsk har været det sydøstlige Skotlands sprog siden 600-t., og denne variant, scots, blev nationalsprog i løbet af 1400-t. Samtidig var gælisk udbredt i højlandet... Læs videre om Skotlands sprog.
Kirkeforhold
I 563 grundlagde ireren Columcille (Columba) et kloster på Iona, hvorfra det meste af Skotland og via datterklostret Lindisfarne store dele af England blev kristnet. Læs videre om Skotlands kirkeforhold.
Forfatnings- og forvaltningsforhold
Efter folkeafstemninger i 1997 og 1998 fik Skotland i 1999 for første gang siden unionen med England i 1707 sit eget parlament og en egen regering. Læs videre om Skotlands forfatnings- og forvaltningsforhold.
Retssystem
Retssystemet i Skotland afviger meget fra retssystemerne i England og Wales og de andre common law-lande. Læs videre om Skotlands retssystem.
Uddannelse
Den skotske uddannelsestradition går tilbage til 1400-t. med grundlæggelsen af de tre universiteter Saint Andrews i 1411, Glasgow i 1451 og Aberdeen i 1495. Læs videre om Skotlands uddannelsessystem.
Litteratur
Størstedelen af den skotske litteratur er skrevet på enten standardengelsk eller på lowland scots eller lallans, der spejler skotsk udtale i tilnærmet engelsk ortografi. Læs videre om skotsk litteratur.
Musik
Den skotske musik har især været præget af to strømninger: Kunstmusikken har søgt mod europæisk stil, mens folkemusikken har tilstræbt en lokal egenart. Læs videre om skotsk musik.
Whisky
Skotland har århundreders tradition for og erfaring i produktion af whisky. Whisky af god kvalitet fremstilles også i andre lande, men hemmeligheden bag scotch er det rene, bløde vand, det kølige klima, den proteinrige byg og den røgede tørv. Whisky er en betydelig eksportvare. Læs videre om skotsk whisky.