Osman 1. var en tyrkisk ghazileder, der grundlagde et mindre fyrstendømme (ghaziemirat) i Söğüt i det nordvestlige Anatolien omkring 1299. Fyrstendømmet udviklede sig til et imperium efter Osman 1.s regeringstid, der blev kaldt for Osmanerriget.
Osman 1.s sejr over byzantinerne
I 1302 belejrede Osman 1. byzantinernes tidligere hovedstad Nikæa. Den byzantinske kejser sendte 2000 lejesoldater, som Osman 1. besejrede samme år. Osman 1.s sejr over den byzantinske hær fik hans navn og renomme til at sprede sig i området. Både osmanniske og byzantinske kilder fra tiden beskriver, hvordan flere ghazier og krigere tilsluttede sig Osman 1. efter denne sejr.
Osman 1.s lederskab og omdømme
Det antages, at fyrstendømmet for alvor tog form efter 1302, hvor Osman 1.s erobringer og bosættelser tiltrak mange fra det centrale Anatolien til de tyrkiske grænseområder op ad Det Byzantinske Rige.
Desuden havde de osmanniske og byzantinske krigsherrer i grænseområdet mange fællesnævnere, der gjorde, at de kom i tæt kontakt og relation med hinanden. Et velkendt eksempel er den byzantinske krigsherre Michael Kosses, der konverterede til islam og blev våbenfælle til Osman 1.
Osman 1. formåede at skabe et fyrstendømme, der parallelt med de øvrige ghaziemirater tog form som et lille sultanat. Han blev den bey, der opnåede størst prestige og popularitet. Han udvidede sit territorium længst mod nord, som var tættest på Det Byzantinske Rige og Balkan.