Idealtype er en samfundsvidenskabelig begrebskonstruktion. Den er dannet ved, at forskeren udvælger elementer fra virkeligheden, der forekommer ham særlig betydningsfulde, og kombinerer dem til et meningsfuldt og modsigelsesfrit hele.
Max Webers idealtyper
Idealtypebegrebet er udviklet af den tyske sociolog Max Weber. Han lancerede begrebet i en artikel fra 1904 og underkastede det en gennemgribende metodologisk behandling. Herefter konstruerede og anvendte han jævnligt idealtypiske begreber, når han behandlede centrale samfundsfænomener.
Det gjaldt ikke mindst hans store arbejde om Den protestantiske etik og kapitalismens ånd (Die protestantische Ethik und der Geist des Kapitalismus, 1904-1905). Men også i sit sociologiske hovedværk, Wirtschaft und Gesellschaft (Økonomi og Samfund) anvender Weber idealtyper (som han her ofte beskriver som ”rene typer”) af en række centrale samfundsfænomener, fx af rationel handlen, bureaukrati, magt og herredømme, legitimitet og sociale klasser.
Idealtypen er ikke et ideal men en metode
Idealtypen skal ikke forstås som et ideal, altså noget der skal tilstræbes; den er alene tænkt som et metodisk hjælpemiddel. Den er et meningsmæssigt sammenhængende tankebillede, der er konstrueret af forskeren. Idealtypen kan derfor ikke opfattes som en beskrivelse af virkeligheden. Men den kan hjælpe forskeren til at identificere træk fra det virkelige liv, der afviger fra idealtypen, og som derfor må forklares ud fra andre meningssammenhænge.
Diskussion af idealtype-begrebet
Til trods for, at begrebet ”idealtype” står så centralt i Webers arbejder, indrømmede han selv, at det ikke var fuldstændig logisk gennemarbejdet. Det har derfor efter hans død i 1920 og frem til i dag givet anledning til omfattende diskussioner.