Vers. 8
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 5. december 2023. Artiklen blev ændret 12 tegn fra forrige version.

Idealtype er en samfundsvidenskabelig begrebskonstruktion. Den er dannet ved, at forskeren udvælger elementer fra virkeligheden, der forekommer ham særlig betydningsfulde, og kombinerer dem til et meningsfuldt og entydigt hele. Den betegner ikke et ideal, altså noget der skal tilstræbes, men er tænkt som et metodisk hjælpemiddel.

Idealtypebegrebet er udviklet af den tyske sociolog Max Weber. Han lancerede begrebet i en artikel fra 1904 og underkastede det en gennemgribende metodologisk behandling. Herefter konstruerede og anvendte han jævnligt idealtypiske begreber, når han behandlede centrale samfundsfænomener.

Det gjaldt ikke mindst hans store arbejde om Den protestantiske etik og kapitalismens ånd (dansk oversættelse 2018)(Die protestantische Ethik und der Geist des Kapitalismus (1904-1905). Men også i sit sociologiske hovedværk, Wirtschaft und Gesellschaft (1921)(Økonomi og Samfund) anvender Weber idealtyper (som han her ofte beskriver som ”rene typer”) af en række centrale samfundsfænomener, fx af rationel handlen, bureaukrati, magt og herredømme, legitimitet og sociale klasser.

Idealtypen skal ikke forstås som et ideal, altså noget der skal tilstræbes; den er alene tænkt som et metodisk hjælpemiddel. Den er et meningsmæssigt sammenhængende tankebillede, der er konstrueret af forskeren. Idealtypen kan derfor ikke opfattes som en beskrivelse af virkeligheden. Men den kan hjælpe forskeren til at identificere træk fra det virkelige liv, der afviger fra idealtypen, og som derfor må forklares ud fra andre meningssammenhænge.

I Den protestantiske etik og kapitalismens ånd konstruerer Max Weber bl.a. en idealtype af "kapitalismens ånd", hvis centrale element er opfattelsen af arbejdet som en etisk forpligtelse. I Økonomi og Samfund formulerer han idealtyper af forskellige former for social handlen. Disse handletyper (som han her ofte kalder "rene typer") kan minde om almindelige definitioner. Fælles for alle idealtyper er, at de på entydig måde angiver, hvordan en handlen i overensstemmelse med idealtypen ville forløbe.

Til trods for, at begrebet ”idealtype” står så centralt i Webers arbejder, indrømmede han selv, at det ikke var fuldstændig logisk gennemarbejdet. Det har derfor efter hans død i 1920 og frem til i dag givet anledning til omfattende diskussioner, der bl.a. har drejet sig om, hvorvidt der både kan konstrueres generelle idealtyper og idealtyper af enkeltstående historiske fænomener (fx. Renæssancen).