Artiklen

Alle ændringer

orienteringsløb

Vers. 44
Denne version blev publiceret af Ernst Poulsen 9. december 2023. Artiklen blev ændret 50 tegn fra forrige version.

Orienteringsløb er en idræt, hvor man i ukendt terræn skal finde vej vha. kort og kompas. Ved konkurrencer skal deltagerne på kortest mulig tid gennemføre en bane, hvor man skal finde et antal poster.

Orienteringsløb opstod i Norge og Sverige omkring 1890. I Danmark begyndte atletikfolk og skiløbere i slutningen af 1930'erne at dyrke orienteringsløb som træning.

I 1942 blev idrætten organiseret under Dansk Ski- og Orienterings-Forbund, der samme år afholdt det første individuelle DM. Siden 1950 har Dansk Orienterings-Forbund administreret orienteringsløb i Danmark.

Orienteringsløb er en udpræget breddeidræt. De fleste stævner har baner for begge køn og forskellige aldersgrupper og færdighedsniveauer. Der er over 40 forskellige klasser fra under 10-årsalderen og op til 80-årsalderen.

For at gøre sporten lettere tilgængelig for nye løbere har Dansk Orienterings-Forbund skabt permanente orienteringsbaner 300 steder i landet. Her kan nye løbere hente kort på www.findveji.dk og prøve sporten. Klubbernes konkurrencer og træningsløb findes på www.orienteringsløb.dk.

Orienteringsløb dyrkes både som dag- og natløb, samt individuelt, som stafet eller som klubhold i en divisionsturnering, hvor klubberne konkurrerer mod hinanden.

I terrænet er posterne markeret med orange og hvide trefløjede skærme på 30x30 cm. Ved natløb er posterne forsynet med refleks. Det korrekte gennemløb dokumenteres ved, at løberen "klipper" eller "stempler" hver post i den viste rækkefølge. Til de fleste løb stempler man poster elektronisk med en lille brik, som løberen medbringer og som aflæses efter løbet. Til mindre løb benytter man evt. manuelle klippetænger.

Orienteringsløb dyrkes som hovedregel til fods, hvor deltagerne løber eller går fra post til post.

I de senere år er mountainbikeorientering begyndt at vinde popularitet. Her cykler deltagerne rundt, men i modsætning til fodorientering må man i Danmark som hovedregel kun færdes på veje og stier. Kortene er typisk tegnet i større målestok for at der er plads til hele banen.

Der er også udviklet en særlig variant – Præcisions-Orientering (Præ-O) – der ligestiller kørestolsbrugere med alm. løbere. Her skal deltagerne ved udvalgte positioner bl.a. udpege en blandt flere poster i terrænet.

Orienteringsløb afvikles ofte på særlige kort udarbejdet efter en fælles international standard. Ved skovorientering løbes der sædvanligvis på kort i målestoksforholdet 1:10.000 eller 1:15.000, mens der til sprintorientering i parker og byområder løbes på kort i 1:4.000. Løbere over 60 år har som regel mulighed for at løbe på kort i hhv. 1:7.500 og 1:3.000, så det er lidt lettere at læse detaljerne på kortet.

Posternes præcise placering vises med symboler, der på samme måde som kortene er tegnet efter den samme standard i hele verden. På postdefinitionslisten kan løberne samtidigt se hvilket nummer posten har, så de er sikre på at klippe den rigtige post.

Orienteringsløb kan dyrkes uden at anvende særligt udstyr. Men løbere, der jævnligt løber orienteringsløb, vil som regel anskaffe sig følgende:

  • Orienterings/trailsko: Meget lette sko med dupper der gør det muligt at stå fast i vådt og glat terræn. Skoene er typisk lavet af materialer, der ikke suger vand, så de ikke bliver tunge. Skoene findes også i varianter med metaldupper.
  • Kompas: Et tommelfingerkompas gør det hurtigt og nemt at nordvende kortet.
  • Postdefinitionsholder: Til større konkurrencer sættes postdefinitionerne og kontrolnumrene i en holder på armen, så løberne ikke behøver at folde kortet ud for at overskue listen.
  • Åndbart løbetøj: Orienteringsløbere løber som regel i meget lette trøjer og bukser. Bukserne er som regel lange for at beskytte benene mod brombær og brændenælder.
  • Pandelampe: Til natorienteringsløb benyttes altid en pandelampe, så løberne kan læse kortet og lyse terrænet op.
  • Løbeur: De fleste løbere benytter et løbeur med gps til at tracke løbet både tidsmæssigt men også geografisk. Det gør det muligt bagefter at analysere og sammenligne vejvalg mellem løberne.

En række flerdages etapeløb er faste indslag i sæsonkalenderen for orienteringsløbere. I Danmark drejer det sig fx om Påskeløbene i Syd- og Midtjylland, Jysk 2-dages i Nordjylland og Höst Open på Bornholm. Danish Spring, der har været arrangeret i Nordsjælland siden foråret 1991, fungerer som verdenselitens sæsonpremiere, men bredden er også repræsenteret; i 2005 havde Danish Spring 1700 deltagere fra 24 lande i alderen under 10 til over 80 år.

Sporten har tidligere været svær at dække på tv, fordi konkurrencen afgøres ude i skoven. Men gps-tracking, live-kameraer og live-tider fra alle poster har gjort det muligt at skabe en langt mere formidlingsvenlig udgave af sporten, så det er muligt for publikum og tv-seere at følge fx VM live på tv. Orienteringssport findes også inden for andre sportsgrene, heriblandt ski- og motorsport.

Der er afholdt stafet-DM siden 1964, natløbs-DM for herrer siden 1968 og for damer siden 1974, langdistance-DM siden 1976 og kortdistancemesterskaber siden 1993.

I 1970'erne fik orienteringsløb større international udbredelse; i 1998 var 51 lande tilsluttet Internationalt Orienterings-Forbund (IOF). De nordiske lande er dog stadig blandt de bedste.

Internationale mesterskaber er afholdt med NM siden 1955 og VM siden 1966. I 1974 blev danskeren Mona Nørgaard individuel verdensmester. Det gav med stor presseomtale, en stærk opblomstring af orienteringsløb i Danmark og stor medlemstilgang.

Siden 1986 er der afholdt World Cup hvert andet år (de år, hvor der ikke afholdes VM). I 1991 afholdtes første kortdistance-VM, og siden 1996 er verdensomspændende parkorientering (Park World Tour) med gode tilskuerforhold blevet gennemført på privat initiativ.

I disciplinen mountainbikeorientering (VM siden 2002) har Danmark også markeret sig internationalt med flere VM-titler. IOF arbejder aktivt for at få orienteringsløb på det olympiske program.

År Disciplin Navn
1974 individuelt Mona Nørgaard
1993 klassisk distance Allan Mogensen
1997 stafet Torben Skovlyst, Carsten Jørgensen, Chris Terkelsen, Allan Mogensen
2014 Sprint Søren Bobach
2015 Sprint Maja Alm
2015 Mix-stafet Maja Alm, Emma Klingenberg, Søren Bobach, Tue Lassen
2015 Kvinde-stafet Maja Alm, Emma Klingenberg, Ida Bobach
2015 Lang Ida Bobach
2016 Sprint Maja Alm
2016 Mix-Stafet Maja Alm, Søren Bobach, Tue Lassen, Cecilie Friberg Klysner
2017 Sprint Maja Alm
2018 Sprint Maja Alm