ASA (filmselskab)

Filmatelieret ASA var et aktieselskab, som blev stiftet i 1936 af blandt andre Lau Lauritzen jr., Henning Karmark (1907-1989) og John Olsen (1888-1959). Formålet var udlejning af studie- og produktionsfaciliteter til ejerkredsen og andre producenter i det omfang, aktiviteterne tillod det.

Atelieret blev opført på en stor grund i Lyngby af ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen efter inspiration fra topmoderne filmbyer i USA og England. Det rummede Danmarks dengang største filmstudie, som var det første opført til produktionen af tonefilm.

Henning Karmark var administrerende direktør og Lau Lauritzen jr. kunstnerisk leder for en fast stab af filmarbejdere, mens distributionen foregik gennem John Olsens udlejningsselskab Teatrenes-Films-Kontor A/S.

Til produktionen af hver ASA-titel dannedes et konsortium med Karmark og Olsen som hovedinvestorer. Også teknisk og kunstnerisk personale – og atelierselskabet – kunne deltage i konsortie-produktionernes tab og gevinst, fx gennem hel eller delvis investering af egen gage eller værdien af studieleje.

I 1941-42 udtrådte John Olsen af samarbejdet efter uenigheder. Han stiftede i stedet Saga Studio i Charlottenlund. Henning Karmark overtog distributionen af ASA-film gennem et nyetableret selskab, ASA Filmudlejning A/S (oprindeligt Merkur Film A/S), hvorigennem han også udlejede udenlandske titler og producerede egne film.

I april-maj 1945 kom Karmark i søgelyset for samarbejde med besættelsesmagten. Han trak sig fra begge ASA-selskaber og overlod direktørstolen i ASA Filmudlejning til først Lau Lauritzen jr. og siden Anne Louise Pedersen. Karmark vendte tilbage som direktør for ASA Filmudlejning i juni 1947, hvor statsadvokaturen havde opgivet at tiltale ham for landsskadelig virksomhed.

I 1946 opnåede Filmatelieret ASA under Lau Lauritzen jr.'s ledelse produktionsbevilling til Kinopalæet på Frederiksberg på hjørnet af Vodroffvej og Gl. Kongevej. Da biografen imidlertid henlå som en ruin efter schalburgtage i marts 1944, fik bevillingen først økonomisk betydning fra april 1950, hvor bygningen kunne tages i brug efter en omfattende renovering.

I 1959 åbnede et nyt Kinopalæ i det nyopførte Codanhus på Gl. Kongevej.

Med produktionsbevillingen til Filmatelieret ASA fulgte et myndighedskrav om en årlig produktion af minimum tre egenfinansierede film af en vis kvalitet.

Både som biografejer og administrerende direktør for Filmatelieret ASA var Lau Lauritzen jr. fortsat afhængig af Karmark for lån og distributionsaftaler. Til gengæld fik Karmark lov til hvert år at optage én produktion, som ASA Filmudlejning oppebar hele fortjenesten på.

ASA var en af de flittigste leverandører af folkekomedier, i samtiden kaldet "hyggefilm", men også smallere film, som kunne leve op til de kvalitetskrav, der var knyttet til en produktionsbevilling eller andre former for indirekte eller direkte statsstøtte som skattefrihed eller produktionspræmier.

ASA-filmene var fortrinsvis instrueret af direktør Lau Lauritzen jr. og Alice O'Fredericks – enten hver for sig eller i samarbejde med andre.

O'Fredericks stod bl.a. bag Far til fire- og Morten Korch-filmene, der henholdsvis tjente penge til Filmatelieret ASA (Lauritzen jr.) og ASA Filmudlejning (Karmark). Heriblandt den første Korch-film De røde heste (1950), der var en af dansk films største kommercielle succeser med over 2,3 mio. solgte billetter.

Lauritzen instruerede i samarbejde med Bodil Ipsen kritikerroste film som film-noiren Afsporet (1942), besættelsesdramaet De røde enge (1945) og problemfilmen Café Paradis (1950) om alkoholisme. Siden instruerede han på egen hånd bl.a. ungdomsfilmen Farlig ungdom (1953) og kriminalfilmen Taxa K-1640 efterlyses (1956). Men det var Far til fire-serien (1953-61), der fik atelieret til at løbe rundt.

Den sidste film, der blev optaget på ASA med Lau Lauritzen jr. som direktør var Alice O'Fredericks og Jon Iversens krimifarce Sikke'n familie (1963). I marts 1964 blev ASA-personalet afskediget og studiet solgt til skumgummi-millionæren Sven Grønlykke. Salget var behæftet med en klausul om, at Lauritzen og Karmark kunne leje sig ind med deres produktioner, hvad de gjorde i endnu nogle år.

Instruktøren Bent Christensen blev kunstnerisk leder, og studiet skiftede navn til ASA Studio.

Som producenter var Sven Grønlykke og hans hustru Lene Grønlykke vovemodige med bl.a. Christensens allegoriske satire Naboerne (1966) og Jens Ravns stilrene dobbeltgænger-gyser Manden der tænkte ting (1969). De markerede sig også overbevisende som instruktører med nybølge-dramaet Balladen om Carl Henning (1969) med Jesper Klein i titelrollen. Men nogen god forretning var filmeventyret ikke.

Karmark udlejede frem til 1971 stadig film optaget på ASA Studio gennem ASA Filmudlejning, men solgte i 1972 selskabet, inklusive nogle rettigheder, til Niels Prahm og Klaus Pagh. I 1975 overtog Just Betzers Panorama Film A/S ASA-navnet.

Fra 1990 videreførtes det som ASA Film Production af producent Henrik Møller-Sørensen (f. 1954), der bl.a. producerede film af Erik Clausen og de nye Far til fire-film. Han lejede sig ind hos senere ejere af studiet på Blomstervænget.

I 1972 solgte Sven Grønlykke studierne i Lyngby til staten, og de blev omdøbt til Det Danske Filmstudie.

Som led i en ny filmlov, hvis formål var at fremme filmkunst og filmkultur i Danmark, etableredes Det Danske Filminstitut, som drev atelieret. Siden er statsstøttede klassikere som Bille Augusts Zappa (1983), Lars von Triers Breaking the Waves (1996) og Susanne Biers Den eneste ene (1999) optaget i Lyngby.

I Brian Mikkelsens ministerperiode solgte Kulturministeriet i 2005 studiet til Angel Studios (senere Angel Films), som stiftede Det Danske Filmstudie A/S, hvor større og mindre selskaber kunne leje sig ind til produktion og postproduktion og i faste lokaler.

I 2022 overtog ejendomsudvikleren NPV (Nordic Property Vision A/S) aktiemajoriteten i selskabet. De nye ejere anså bygningerne som et ejendomsprojekt og opsagde de resterende lejere i filmbyen.

En af de sidste store optagelser i Lyngby var TV 2-serien Dansegarderoben (2023) med Ditte Hansen og Louise Mieritz, produceret af Piv Bernths Apple Tree Productions.

Efter oprindelig modstand gav Lyngby-Taarbæk Kommune i 2024 NPV nedrivningstilladelse. Kommunen har dog meddelt afslag på en ansøgning om ny lokalplan og fastholder, at området er udlagt til filmproduktion, ikke til opførelse af boliger.

• dansk film
• Saga Studio
• Kinopalæet