Andreas Mogensen

Faktaboks

Andreas Mogensen

Andreas Enevold Mogensen

Født: 2. november 1976, København

Andreas Mogensen 18. august 2022, under offentliggørelsen af hans næste mission til ISS, Huginn, der havde opsendelse den 26. august 2023 og skal vare 6 måneder

Andreas Mogensen, 2022.

Af Nils Meilvang//Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

De fire astronauter, der den 26. august blev sendt til Den Internationale Rumstation, er Jasmin Moghbeli, NASA, Andreas Mogensen, ESA, Satoshi Furukawa, JAXA (Japan Aerospace Exploration Agency, Konstantin Borisov, Roscosmos. Her ses de alle fire på Kennedy Space Center få dage før opsendelsen.

Space Station Crew-7

Af Joe Skipper//Reuters/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Andreas Mogensen er en dansk ESA-astronaut og den første dansker i rummet. Mogensen begyndte sin træning hos European Space Agency (ESA) i 2009 og blev i 2010 optaget i deres astronautkorps.

I september 2015 var Mogensen på sin første mission til ISS (Den Internationale Rumstation). Missionen hed iriss og varede 10 dage. I perioden 26. august 2023 til 11. marts 2024 var han på sit andet ophold i rummet på ISS. Under missionen gennemførte Mogensen bl.a. en række danske forsøg og teknologiafprøvninger.

Mogensens Dragon-rumkapsel blev frakoblet rumstationen den 11. marts 2024, og den landede i den Mexicanske Golf den 12. marts 2024. Huginn-missionen varede i 199 dage (heraf 197 på ISS), og dermed har Andreas Mogensen sammenlagt tilbragt 209 dage i rummet på sine to flyvninger.

Mission Huginn

Huginn Mission Emblem

Af ESA/Karen Lochtenberg.

Licens: CC BY SA 3.0

Opsendelsen til ISS foregik lørdag den 26. august 2023; SpaceX-fartøjet Crew Dragon blev succesfuldt opsendt fra NASA Kennedy Space Center i Florida, USA. Raketten var en Space-X Falcon 9.

Den følgende dag gik dokning til ISS helt efter bogen. Besætningen blev en del af ISS-besætning 69/70. Som den første ikke-amerikanske astronaut styrede Andreas Mogensen SpaceX-fartøjet hele vejen til ISS.

Kapslens besætningsmedlemmer

Ud over Andreas Mogensen var kapslens besætningsmedlemmer den amerikanske kaptajn Jasmin Moghbeli (f. 1983, NASA), japaneren Satoshi Furukawa (f. 1964, JAXA) og russeren Konstantin Borisov (f. 1984, ROSCOSMOS).

Missionens navn og visuelle udtryk

Navnet Huginn blev valgt for at reflektere missionens formål: at indsamle viden om verdens tilstand – ligesom ravnene Hugin og Munin gjorde det for Odin. Det tilhørende emblem forestiller ravnen Huginn; den har et grafisk danmarkskort på vingen og flyver mod stjernerne. Det viser Andreas' rejse fra sit fødested, Danmark, til ISS.

Emblemet er designet af ESAs grafiker Karen Lochtenberg i dannebrogs farver og ESAs mørkeblå.

Mission Huginn: ti videnskabelige forsøg

Andreas Mogensen på Huginn-mission

Andreas Mogensen på Huginn-missione med et af de 10. danske eksperimenter.

Af ESA/ESA.

Licens: ESA

Andreas Mogensen og NASA-astronaut Loral O'Hara julemorgen ved spisebordet i rumstationens Unity-modul.

Andreas Mogensen og NASA-astronaut Loral O'Hara

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Under Mission Huginn udførte Andreas Mogensen ti forsøg. Flere af dem skal gøre os klogere på, hvordan astronauters psykiske og fysiske helbred påvirkes under ophold i rummet – og hvordan man kan forebygge og lindre eventuelle fysiske eller psykiske problemer. Andre skal give større indsigt i aktuelle klimaproblematikker.

Forskningsprojekterne koordineres af ESA og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Andreas Mogensen har selv valgt tre temaer for sine eksperimenter: klima, sundhed og anvendelse i dagligdagen.

Undersøgelsesområde	Forsøg	Hvem står bag forsøget?
Kæmpelyn	En undersøgelse af, hvordan lyn påvirker Jordens atmosfære – og hvad det betyder for klimaet. Kæmpelyn fotograferes med op til 100.000 billeder i sekundet. Ligger i forlængelse af Thor-eksperimentet udført under iriss-missionen.	DTU Space
3D-metalprint af reservedele	Test af brug af 3D-metalprintere skal bl.a. afdække, om printerne kan anvendes i vægtløs tilstand.	DTU Space
Jordskin	Ved at tage billeder af Månen, måles det, hvor meget sollys Jorden reflekterer – hvilket fortæller om Jordens albedo.	DMI
Mental sundhed og virtual reality	Astronauter på ISS lever ekstremt isoleret. Dette forsøg skal vurdere, om brugen af VR kan have en positiv effekt på deres psykiske velbefindende.	DTU Space og Nord Space ApS
Virtuel reality til motion	VR bruges som motivation i den daglige træning – fx ved at cykle gennem smukke landskaber på motionscykel.	Danish Aerospace Company, DAC
Vandrensning	Test af nye vandfiltre; i rummet skal både urin og sved genbruges. Forsøget ligger i forlængelse af eksperimenter udført under iriss-missionen.	Aquaporin A/S & Danish Aerospace Company, DAC
Søvn i rummet	God søvn er et problem for astronauter; en EEG-øresnegl skal overvåge astronauternes søvnrytme.	Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet
Lys og døgnrytme på ISS	Det er svært at holde en døgnrytme på ISS; forsøg med LED-paneler skal efterligne sollys.	SAGA Space Architects
Kropsnær teknologi (wearables)	Test af kropsnær teknologi, der under ekstremer forhold kan overvåge bærerens sundhedstilstand.	Danish Aerospace Company, DAC
Rock-IoT Science	En platform, der skal give skolebørn mulighed for at udføre forsøg i rummet – sammen med Andreas Mogensen.	SpaceTech denMACHs

Marcus Wandt og Mission Muninn

Under Huginn-missionen fik Andreas Mogensen den 20. januar 2024 selskab af den svenske ESA-astronaut Marcus Wandt (f. 1980). Wandts mission hedder Muninn. Wandt hjalp til med nogle af de danske eksperimenter, herunder bl.a. fotografering af kæmpelyn.

Marcus Wandt landede på Jorden den 9. februar 2024; hans mission varede samlet set 21 dage.

Andreas Mogensens uddannelse

Andreas Mogensen tog i 1995 en international studentereksamen ved Copenhagen International School i Hellerup, i 1999 blev han civilingeniør i flyteknik ved Imperial College i London, og 2003-2007 tog han en ph.d. i rumfartsteknik ved University of Texas i Austin.

Efter universitetet har Andreas Mogensen bl.a. lavet styresystemer til vindmøller for Vestas Wind Systems og satellitstyresystemer for Airbus og dermed bidraget til ESAs mission Swarm. Da han søgte om at komme ind i ESA's astronauttræning, var han forsker ved Surrey Space Centre, hvor han udviklede systemer til præcisionslandinger på Månen og Mars.

Medlem af ESA's astronautkorps

Andreas Mogensen påbegyndte i 2009 sammen med fem andre europæere grundtræningen i ESA's astronautkorps. Der var 8.413 ansøgere til de seks stillinger. Efter 18 måneders grundtræning på European Astronaut Centre (EAC) i Köln blev hele årgangen den 11. november 2010 officielt udnævnt astronauter.

Andreas Mogensens afgangshold

ESA's afgangshold 2010. De seks nye astronauter er fra venstre mod højre: Thomas Pesquet, Luca Parmitano, Alexander Gerst, Samantha Cristoforetti, Andreas Mogensen og Timothy Peake.

I civil fra venstre mod højre: Jean-Jacques Dordain (ESA's generaldirektør), Simonetta Di Pippo (ESA’s direktør for bemandet rumfart) og Michel Tognini (leder af ESA's astronautcenter i Køln).

ESA - afgangsholdet 2010.

Af S. Corvaja, 2010/ESA.

Licens: CC BY SA 3.0

Andreas Mogensens hold hedder Shenanigans ("fjollerier"). Holdet har som sit motto valgt Sapientia, Populus, Audacia, Cultura, Exploratio, hvilket er latin for 'visdom, mennesker, vovemod, kultur, udforskning'. Mottoet danner akronymet SPACE.

Alle fra holdet er blevet tildelt missioner:

Luca Parmitano (f. 1976), Italien, blev opsendt den 28. maj 2013 (ISS-besætning 36/37). Mission: Volare.
Alexander Gerst (f. 1976), Tyskland, blev opsendt den 28. maj 2014 (ISS-besætning 40/41). Mission: Blue Dot.
Samantha Cristoforetti (f. 1977), Italien, blev opsendt den 23. november 2014 (ISS-besætning 42/43), Mission: Futura.
Timothy Peake (f. 1972), Storbritannien, blev opsendt den 15. december 2015 (ISS-besætning 46/47). Mission: Principia.
Thomas Pesquet (f. 1978), Frankrig, blev opsendt den 17. november 2016 (ISS-besætning 50/51). Mission: Proxima.

Andreas Mogensens første rumflyvning, 2015

Mogensens første rumflyvning var iriss, en ti dage lang mission i september 2015 til Den Internationale Rumstation (ISS). Han blev den 2. september opsendt med Sojuz TMA-18M fra Bajkonurkosmodromen og vendte den 12. september tilbage til Jorden med Sojuz TMA-16M.

Formålet med missionen var at levere en ny Sojuz-kapsel til ISS' besætning og flyve hjem til Jorden i den gamle kapsel.

Opgaverne under iriss-missionen

Under flyvningerne var Mogensen systemoperatør og skulle bistå piloten med fejlfinding i nødsituationer. På missionen gennemførte Mogensen en række videnskabelige undersøgelser og forsøg med nye teknologier. Blandt andet tog han billeder af tordenvejr og lynfænomener som blue jets og red sprites, og han deltog i en række biologiske undersøgelser, der belyser, hvordan bl.a. muskler, knogler og hjerne klarer den vægtløse tilstand.

Som den første dansker i rummet kommunikerede han med skole- og gymnasieelever, bl.a. for at udbrede interessen for naturvidenskab.

Udmærkelser

Efter sin flyvning i 2015 udmærkede H.M. Dronningen 16.09. Andreas Mogensen med Den Kongelige Belønningsmedalje i guld med krone og inskription. Tildelingen fandt sted under Dronningens modtagelse af den danske astronaut i Christian VII's Palæ, Amalienborg.

I juli 2023 blev Andreas Mogensen udnævnt til adjungeret professor ved DTU Space; han har siden 2009 været adjungeret lektor samme sted.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Andreas Mogensens hjemmeside hos ESA
Mission Huginns hjemmeside hos ESA
Surrey Space Centre
Vild med rummet – om de forsøg, Mogensen skal udføre
Rumrejsen 2023 – formidling af missionen i Danmark, inkl. undervisningsmateriale fra ESERO
DTU Space
DMIs Center for Klimaforskning
Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Andreas Mogensen

Carol Anne Oxborrow

ph.d., specialkonsulent, Danmarks Tekniske Universitet