Auschwitz

Hovedlejren ("stamlejren") Auschwitz I, som var beregnet til politiske fanger fra især Polen og det tyske rigsområde, blev indrettet i april 1940 i et gammelt kasernekompleks. Forud for angrebet på Sovjetunionen blev der besluttet en omfangsrig udvidelse. I stamlejrens krematorium gennemførtes de første forsøg med brug af giftgassen Zyklon B, et insektmiddel, til massemord.

Sovjetiske krigsfanger og andre fanger skulle udnyttes som slavearbejdere af tyske firmaer. Nogle kilometer fra stamlejren etablerede den tyske kemikoncern IG Farben således i 1941 en fabrik for syntetisk gummi ("Buna") og benzin samt en tilhørende fangelejr, Auschwitz III eller Auschwitz-Monowitz. Auschwitz havde også mere end 40 udekommandoer, hvis fanger ydede slavearbejde, bl.a. ved byggeri, landbrug, rustningsproduktion og i områdets kulminer.

Baraklejren Auschwitz II eller Auschwitz-Birkenau blev opført i vinteren 1941-1942 efter beslutningen om at gennemføre det systematiske folkemord på jøderne. Auschwitz-Birkenau blev en ren udryddelseslejr, hvor massemord foregik som en fortløbende, nærmest industriel proces. Her blev massedrab ved hjælp af Zyklon B gennemført i stor målestok, og ofrene blev derefter brændt i ovne i Birkenaus i alt fire krematorier, som i forsommeren 1944, hvor Auschwitz' kapacitet blev overbelastet med udryddelsen af de ungarske jøder, blev suppleret med åbne ligbål.

Jøder fra mange af Europas lande blev deporteret til Auschwitz-Birkenau. Når togene standsede ved rampen, gennemførtes selektionen: SS-læger udvalgte unge mænd og kvinder uden børn til slavearbejde i lejrens værksteder, udelejrenes fabrikker og virksomheder over hele Tyskland; de øvrige blev gennet direkte til gaskamrene.

De fleste ofre var svækkede efter dage i overfyldte godsvogne uden mad og drikke og lammede ved mødet med lejren og vagternes ekstreme brutalitet. De klyngede sig til håbet om overlevelse, men eksempler på fortvivlet modstand forekom, og mere end 700 fanger vides at være undveget. En rapport om lejren, udarbejdet af to af disse, de slovakiske jøder Rudolf Vrba (født Walter Rosenberg, 1924-2006) og Alfréd Wetzler (1918-1988), nåede i efteråret 1944 frem til den frie verdens presse.

Polsk-nationalistiske, tysk-kommunistiske og jødiske fanger etablerede hver sin hemmelige modstandsorganisation i Auschwitz-lejrkomplekset, som mest arbejdede med at sikre sine kernemedlemmers overlevelse og havde svært ved at samarbejde. Den jødiske omfattede bl.a. en del af de fanger, der var sat til at brænde lig, og organiserede den 7. oktober 1944 et oprør, hvor Krematorium IV blev sprængt, og et stort antal fanger forsøgte at bryde ud af lejren. De blev dog nedkæmpet af SS. De bedst kendte modstandsfolk var den polske efterretningsofficer Witold Pilecki (1901-1948), som frivilligt lod sig indespærre i Auschwitz for at sætte skub i det polske modstandsarbejde, den østrigske kommunist Hermann Langbein (1912-1995), der fik en nøglerolle i efterkrigstidens erindringskultur, og Róża Robota (1921-1945), lederen af en gruppe jødiske kvinder, der tilvejebragte sprængstoffet til oprøret i Krematorium IV.

Henved 1½ million fanger passerede gennem Auschwitz-lejrkomplekset, der på sit højeste rummede hen ved 200.000 fanger. I årene 1942-1944 omkom der op til 9000 mennesker om dagen, hvoraf langt de fleste blev myrdet med giftgas, mens resten døde som følge af ekstrem sult, epidemiske sygdomme og den ekstreme vold, som udøvedes af vagterne og de af disse udvalgte overfanger (de såkaldte Kapoer).

Auschwitz er det nazistiske KZ-lejrkompleks, hvor flest fanger er omkommet. Dødsofrenes antal har efter åbningen af østeuropæiske arkiver kunnet fastslås til cirka 1 million jøder og omkring 150.000 andre fanger, heriblandt cirka 25.000 romaer; tidligere skøn har ligget højere.

På grund af den næsten ubegrænsede rådighed over "menneskemateriale" blev Auschwitz også et førende center for medicinske menneskeforsøg. Mere end 30 SS-læger gennemførte eksperimenter med bl.a. metoder til massesterilisation af mennesker, den nazistiske ideologi karakteriserede som "mindreværdige", og afprøvning af lægemidler i samarbejde med førende tyske medicinalvarefirmaer. Særligt berygtet var SS-lægen Josef Mengele, hvis arvebiologiske forskning sigtede mod at levere evidens for nazisternes raceteorier.

Da sovjetiske soldater den 27. januar 1945 befriede Auschwitz, var udryddelsesanlæggene sprængt og de fleste fanger dræbt eller ført afsted på dødsmarcher til andre lejre.

Kun ganske få danskere har været fanger i Auschwitz. Men i 1943-1945 havde et københavnsk værnemagerfirma op mod 150 danske frivillige "tysklandsarbejdere" beskæftiget på IG Farbens byggeplads i Monowitz, hvor de arbejdede som elektrikere og rørmontører under SS-bevogtning side om side med de sultende, mishandlede KZ-fanger.

Store dele af Auschwitz er bevaret som museum, der drives af den polske stat og årligt besøges af mere end 1½ million mennesker, hvilket gør det til Polens største turistattraktion. I efterkrigstiden er Auschwitz med rette kommet til at stå som symbolet på nazismens forbrydelser og umenneskelighed; således er årsdagen for Auschwitz' befrielsen i mange lande inklusive Danmark valgt som årlig mindedag for ofrene for Holocaust og andre folkedrab.

Ofte benyttes Auschwitz som synonym for Holocaust, og ved side af Treblinka er Auschwitz det sted, hvor flest jøder blev myrdet under den nazistiske jødeudryddelse. Men fordi Auschwitz leverede slavearbejdere, hvis arbejdskraft mange tyske virksomheder blev afhængige af, var der – til forskel fra andre udryddelseslejre – også en del, som overlevede og efterfølgende aflagde vidnesbyrd, dels i retssager mod lejrkompleksets gerningsmænd og -kvinder, dels i bøger, interviews, film og foredrag. Så ganske mange tidligere Auschwitz-fanger har skrevet om deres oplevelser i erindringer, skønlitteratur og videnskabelige afhandlinger, bl.a. den franske forfatter Charlotte Delbo (1913-1985), den italienske forfatter og kemiker Primo Levi, den polske forfatter og filminstruktør Wiesław Kielar (1919-1990), den østrigske psykiater Viktor Frankl og den ungarske forfatter og nobelprismodtager Imre Kertész.

Et indblik i Auschwitz fra gerningsmændenes synsvinkel giver de temmelig løgnagtige erindringer, som SS-Obersturmbannführer Rudolf Höss skrev, imens han afventede sin krigsforbryderdom. Höss var Auschwitz-lejrkompleksets kommandant fra 1940 til 1943 og under udryddelsen af de ungarske jøder i 1944. Han skjulte sig ved krigens slutning i Gottrupel ved Flensborg, men blev afsløret, stillet for retten i Polen og henrettet den 16. april 1947 foran krematoriet i "stamlejren" Auschwitz I.

Auschwitz er skildret i en række – til dels prisbelønnede – spillefilm, bl.a. Sauls søn (2015, instrueret af László Nemes) og The Zone of Interest (2023, instrueret af Jonathan Glazer). Sidstnævnte film er baseret på Martin Amis' roman af samme navn fra 2014, der blev oversat til dansk som Brun sne i 2015.

• Auschwitzprocesserne
• koncentrationslejr
• udryddelseslejr
• de hvide busser
• Endlösung
• holocaust
• nazisme

• Langwithz Smith, Peter (2019): Dødens bolig. Auschwitz og Birkenau. København: People's Press.