Baden-Württemberg

Landskabsbilledet er mangfoldigt med mange turistattraktioner i de fem hovedregioner: Rhindalen, Odenwald/Schwarzwald, Schwäbische Alb, alpeforlandet og de sydtyske "Schichtstufenlandschaften". Sidstnævnte er et fladt cuestalandskab, dvs. et landskab af skråtliggende, bløde kalk- og leraflejringer, gennembrudt af stejle, op til flere hundrede meter høje, enkeltstående, kegleformede bjerge, "Landstufen". Disse er fremkommet ved kraftig erosion af cuestalandskabets kanter. Middelalderborge er ofte anlagt på toppen af dem.

De vigtigste floder er Rhinen, Donau og Neckar. En del af Bodensøen, Tysklands største sø, ligger i Baden-Württemberg.

Mens Baden, Württemberg og Hohenzollern i begyndelsen af 1800-tallet var overbefolkede landbrugsområder, er Baden-Württemberg i dag et udpræget og veludviklet industriområde. Særlig efter 2. Verdenskrig oplevede Baden-Württemberg et kraftigt økonomisk opsving og fik med den laveste arbejdsløshed af alle delstaterne tilnavnet "Mønsterland".

Industriproduktionen i Baden-Württemberg er den næststørste i Tyskland efter Nordrhein-Westfalen; antallet af industribeskæftigede i forhold til indbyggertallet er det højeste blandt de gamle tyske delstater. En stor del af arbejdsstyrken er beskæftiget med maskinindustri, elektronik (Bosch i Stuttgart) og bilindustri (Audi i Neckarsulm og DaimlerChrysler, der har hovedsæde i Stuttgart og fabrikker i flere byer).

Andre vigtige erhvervsgrene er bl.a. urmageri, finmekanik, smykke- og beklædningsfremstilling. Industrialiseringen tog i 1800-tallet udgangspunkt i landdistrikterne, hvorfor industrien i dag ligger meget spredt bortset fra de to industrielle centre Stuttgart- og Mannheim-regionerne.

Befolkningen i landområderne havde kun små jordlodder og var tvunget til at fungere som "arbejderbønder". Håndværk har en lang tradition i Baden-Württemberg og har udviklet sig til at være en del af de kendte industrivirksomheder. Virksomhedsstrukturen præges af mindre og mellemstore virksomheder. Industri og håndværk er i høj grad afhængig af bilproduktionen.

I sammenhæng med bilindustriens krise i begyndelsen af 1990'erne viste det sig tydeligt, at erhvervspolitikken havde satset alt for meget på produktion, mens serviceerhvervene i Baden-Württemberg var mindre udviklet end i andre delstater. Men i 2006 er 59% af arbejdsstyrken beskæftiget i servicesektoren og kun 39% inden for fremstillingssektoren. Landbruget spiller en mindre rolle (2% af arbejdsstyrken); vigtigst er produktionen af frugt og vin.

Baden og Württemberg er de to sydligste vinregioner (Anbaugebiete) i Tyskland. De producerer årligt ca. 2 mio. hl, hvilket er lidt over 20 % af den samlede tyske vinhøst. 85% af produktionen varetages af moderne lokale kooperativer.

Solen og varmen giver vinene større sukkerindhold i druerne og dermed mulighed for mere alkohol end i andre tyske vine. De mest udbredte druesorter i Badenvine er müller-thurgau, gutedel og ruländer, men den store variation i jordbund og mikroklima giver ret forskellige vine.

Württembergvine drikkes hovedsagelig lokalt. Op mod halvdelen er rødvine, produceret af druerne trollinger og lemberger. Blandt de hvide udgør riesling -vinene 25 %.

Mens Baden, Hohenzollern og Württemberg førhen var placeret i periferien af det gamle tyske rige, ligger Baden-Württemberg i dag centralt i det nye Europa. Trafiknettet er veludbygget, og velfærdsstigningen har muliggjort, at en del penge er blevet overført til de områder, der har relativt lav udvikling (dvs. de nordøstlige egne samt Schwäbische Alb og Hotzenwald).

Baden-Württemberg har ni universiteter, der alle er blevet stærkt udbygget i 1970'erne og 1980'erne; Tysklands ældste fra 1386 ligger i Heidelberg. I Karlsruhe ligger en berømt teknisk højskole, et kunstakademi samt Tysklands to øverste retsinstanser, højesteret og forfatningsdomstolen.

Baden-Württemberg omfatter tre historiske regioner: storhertugdømmet Baden, kongeriget Württemberg og det preussiske distrikt Hohenzollern (Sigmaringen).

Delstaten blev skabt i 1952, da Baden, Württemberg-Baden og Württemberg-Hohenzollern, der var oprettet efter 1945, blev lagt sammen. Det skete, efter at der havde været flertal for den nye delstat ved en folkeafstemning i 1951; i området Südbaden var der dog flertal imod sammenlægningen. Baden-Württemberg blev i 1953 forvaltningsmæssigt opdelt i fire distrikter: Freiburg, Karlsruhe, Stuttgart og Tübingen.

Politisk har Baden-Württemberg traditionelt været en højborg for CDU, som siden 1972 har haft absolut flertal i landdagen (146 medlemmer). Ved delstatsvalget i 1992 gik CDU imidlertid stærkt tilbage, og delstaten har siden været regeret af en koalition mellem CDU og SPD. I 1992-2001 var også det højreekstremistiske parti Republikanerne repræsenteret.

• Stuttgart
• Baden
• Württemberg
• Hohenzollern