Bohr-magneton, (efter Niels Bohr), måleenhed for magnetisk moment i atomfysikken. For en strømkreds er størrelsen af det magnetiske moment μ produktet af strøm og areal; en kredsende elektron udgør en lille strømkreds, og hvis en elektron har ladning -e, masse m og baneimpulsmoment L, kan man udlede, at μ = eL/2m; hertil kommer et bidrag fra spinnet. I kvantemekanikken er enheden for impulsmoment h/2π, idet h er Plancks konstant; den atomare enhed for μ bliver derfor Bohr-magnetonen eh/4πm = 9,27∙10-24A m2.