Caput Medusae er et mønster af slyngede, udvidede vener på maven, strålende ud fra navlen.
Tilstanden skyldes øget tryk i leverens portåre (vena portae), for eksempel på grund af skrumpelever. Når blodets passage gennem leveren er vanskeliggjort, udvikles der andre veje for tilbageløbet til den nedre hulvene (vena cava inferior) og videre til hjertet. Navlevenen, der hos voksne normalt er lukket, åbnes, hvorved blodet kan returnere via udvidede vener i bugvæggen. Caput Medusae er således et symptom på forhøjet tryk i det portale kredsløb, men det er et mindre hyppigt fund end åreknuder i spiserøret. Det giver i sig selv ingen gener eller komplikationer.
Det er således de samme årsagsforhold, der ligger til grund for åreknuder i spiserøret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.