Eiktyrner er i den nordiske mytologi en hjort, der står på Valhals tag og bider af de nye skud på træet Lærad (nok identisk med Yggdrasil). Fra hjortens gevir drypper væske ned i kilden Hvergelmer, der danner 12 floder. Eiktyrner omtales i Snorres Edda og i eddadigtet Grímnismál.

Faktaboks

Etymologi

Hjortens navn er på norrønt Eikþyrnir. Navnet har været tolket som 'den med egetræslignende gevir', men betydningen er omdiskuteret.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig