Elias Sadaq

Prosadigtene fremskriver en muslimsk queer-identitet og kan ses i forlængelse af den fransk-marokkanske Abdellah Taïas forfatterskab. Samlingen er således et pionerværk; den beskriver spring-ud-digte tilegnet forældrene og bygger på materiale fra Sadaqs eget liv.

Faderen afbrød kontakten, da sønnen sprang ud som homoseksuel. Digtet ”Faderløs perker” begræder manglen på mandlige rollemodeller, og udfordringerne ved at være nødt til at opfinde sig selv som muslimsk queermand.

I prosalyriske, rytmiske, ligefremme og ofte hårdslående tekster fortælles aspekter af et homoseksuelt, muslimsk jegs barndom og opvækst med en voldelig fader samt erfaringer med racisme og homofobi.

Længslen efter kærlighed er en rød tråd gennem samlingen, hvilket blandt andet formidles gennem den marokkanske bedstemors kærlighedsformularer. Samtidig begrædes fraværet af mandlig homoseksualitet i litteraturens kærlighedskanon. Således siger en af jeg’ets (mange) kærester:

”Jeg kan ikke finde mig selv i/ historien sagde han/ min elskede/ de har visket os ud”.

For en god homoseksuel er en død homoseksuel, som digtet ”STILLADSER” beskriver:

”for alle historierne lærer os/ at en dreng der er til drenge/ er en død dreng”.

Heroverfor insisterer Djinn på, at erotik mellem mænd er en fast bestanddel af den muslimske verden og kultur, sådan som slutdigtet ”MEDINA” fastslår:

”som om vi ikke altid har været her på denne markedsplads/ i moskeen og hamammerne/ I kan ikke fornægte os længere”.

Elias Sadaq arbejder også med teater, musik og musikvideoer. I 2021 udkom hans teatermonolog Den unge Elias’ lidelser som bog, efter at han selv havde opført den scenisk.

Titlen henviser til en anden klassisk tekst om vanskelig kærlighed: den tyske romantiske forfatter Johann Wolfgang von Goethes debutroman Die Leiden des jungen Werthers fra 1774.