Felipe 6.

Felipe har gennemført en fuld militær uddannelse i hvert af hærens tre værn mellem 1985 og 1988 som forberedelse til at blive de væbnede styrkers øverstkommanderende. Efter den militære uddannelse startede den civile uddannelse, og i 1993 fuldførte han en kandidatuddannelse i jura fra Universidad Autónoma i Madrid og mellem 1993 og 1995 en master i internationale forhold fra Edmund Walsh School of Foreign Service på Georgetown University i Washington DC (USA). Ved De Olympiske Lege i Barcelona i 1992 var Felipe en del af det spanske sejlsportshold og fanebærer for nationen.

Efter flere mislykkede forhold til bl.a. den norske model Eva Sannum (f. 1975) havde Felipe nogle få måneders hemmeligt forhold til tv-journalisten Letizia Ortiz Rocasolano (f. 1972) fra Asturien, og i november 2003 blev de officielt forlovet. Den 22. maj 2004 blev parret gift i Almudena-katedralen i Madrid. Brylluppet stod kun godt to måneder efter terrorangrebene mod en række myldretidstog i Madrid, hvor 192 mennesker blev dræbt og tusinder såret. Dette fik parret til at aflyse en stor del af de planlagte fejringer af respekt for ofrene og deres familier. Parret har døtrene Leonor (f. 2005), som er tronarving, og Sofía (f. 2007). Da Felipe blev konge den 19. juni 2014, arvede Leonor titlen som prinsesse af Asturien. Hun blev officielt udråbt som sådan, da hun fyldte 18 år den 31. oktober 2023.

I sin tiltrædelsestale i parlamentet i juni 2014 lovede Felipe ”et fornyet Monarki til en ny tid”, hvilket hentydede til, at hans tronbestigelse var direkte forbundet med, at kongehusets omdømme var helt i bund efter en række skandaler. Det blev ganske enkelt hans pligt at forsøge at rette op på det, og det kom til at gå hårdt ud over de familiære relationer i selve kongefamilien.

Han lovede også ærlighed, integritet og gennemsigtighed i sin regeringsperiode, og det første han gjorde allerede i juli 2014, var at gennemføre offentlighed om kongehusets budget og en frivillig, ekstern revision af dets regnskaber. I februar 2015 besluttede han at sætte sin egen apanage 20 % ned i solidaritet med de ofre, som den langvarige økonomiske krise påførte almindelige spanske borgere.

Felipe har ført en meget aktiv diplomatisk politik med 161 officielle rejser i de ti første år som statsoverhoved, heraf 16 officielle statsbesøg. Derudover har der i disse ti år været 91 officielle besøg af udenlandske statsoverhoveder, heraf 12 statsbesøg. Spanien har hovedsageligt modtaget ibero-amerikanske og europæiske ledere, men har også budt afrikanske og asiatiske ledere velkommen. Men i lange perioder har spanske indenrigspolitiske problemer overskygget den politiske dagsorden, og derfor har Felipes udenrigspolitiske aktiviteter ikke spillet den samme rolle, som de kom til at gøre for hans far.

Den værste skandale på tidspunktet for Felipes tronbestigelse i 2014 var den såkaldte Nóos-sag, der implicerede den ene af hans søstre, Cristina. I sagen, som havde rullet i nogle år, var Cristinas mand, Iñaki Urdangarín (f. 1968), og hans forretningspartner Diego Torres anklaget for korruption, og også Cristina var i en periode anklaget. Cristina blev ganske vist frifundet for de direkte anklager mod hende, men i 2017 blev Urdangarín fængslet efter en dom på 6 år og 3 måneders fængsel, og Cristina blev idømt en bøde på over 265.000 euro. Som konsekvens af denne ‘ikke-eksemplariske opførsel’ havde kongehuset allerede under Juan Carlos fjernet Cristina og hendes mand fra alle officielle begivenheder, og i juni 2015, da Felipe var blevet konge, fratog han dem parrets royale titel. I dag ser de to søskende, Felipe og Cristina, kun hinanden ved private arrangementer såsom fødselsdage og begravelser.

Men endnu vigtigere var den stribe af skandaler, som havde den tidligere konge Juan Carlos 1. som udgangspunkt, og som er endt med et brud i forholdet mellem far og søn. I marts 2020 gav Felipe 6. afkald på sin arv efter sin far og fjernede hans apanage. Det var et vendepunkt i forholdet.

I 2012 satte Juan Carlos 1. hele monarkiets 40-årige historie og høje anseelse på spil under en rejse til Botswana. Monarken rejste til det afrikanske land på storvildtjagt med sin elsker, Corinna Larsen (f. 1964). Men et uheldigt fald, hvor han brækkede hoften, foranledigede hans hjemtransport til akut operation. Han undskyldte offentligt, men med fadæsen begyndte afslutningen på hans regeringsperiode, som kulminerede to år senere med hans abdikation.

Botswana-skandalen blev efterfulgt af årelange retslige undersøgelser af Juan Carlos 1.s økonomiske og amourøse affærer i Schweiz, Spanien og Storbritannien for påstået skatteunddragelse og returkommissioner. Alle disse undersøgelser er blevet skrinlagt, i nogle tilfælde på grund af den tidligere konges forfatningsmæssige status som ukrænkelig (dvs. han kan ikke dømmes for noget, han gjorde, mens han var konge) og i andre tilfælde på grund af mangel på beviser. I sommeren 2020, midt i coronavirus-pandemien, annoncerede kongehuset, at Juan Carlos 1. flyttede sin residens til Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. Siden da har kongeparret undgået at blive set sammen med Juan Carlos, når han besøger Spanien. Desuden bor han altid hos venner, aldrig i kongepaladset eller i andre offentligt ejede bygninger.

I hele denne proces med at genetablere befolkningens tillid til kongehuset har Felipe 6. sat sin rolle som institution i første række og sin rolle som søn og bror i anden række og hele tiden forsøgt at leve op til sin egne løfter om ærlighed, integritet og gennemsigtighed, som i øvrigt minder om de krav, der i stigende grad stilles til alle de konstitutionelle monarkier i vore dage. Det synlige bevis på Felipes ønske om at præsentere et fornyet monarki er, at den spanske kongefamilie med kun seks medlemmer nu er den næstmindste i Europa, kun overgået af den norske kongefamilie med fem medlemmer.

Da der i 2024 kunne gøres status over hans første ti år som konge, var de spanske medier enige om, at det langt hen ad vejen var lykkedes Felipe at trække kongehuset ud af den nedadgående spiral af krise og skandaler, som institutionen var viklet ind i, da han blev konge. Der var dog også enighed om, at kongen stadig er nødt til at gøre sig fortjent til sin rolle hver dag for at fremstå som nyttig for det spanske samfund. Han har dog opnået accept som statsoverhoved, bl.a. fordi han giver en vis stabilitet midt i den polarisering, som præger de parlamentariske institutioner i Spanien. Sidst men ikke mindst spiller tronfølgeren, prinsesse Leonor, en ikke ubetydelig rolle i at projicere det fornyede monarki ind i fremtiden.

• Spanien
• Spaniens statsoverhoveder
• Spaniens historie