Faktaboks

Indbyggertal
412.700 (nationalt estimat, 2020)
Areal
1.628 km²
Guadeloupe
Guadeloupe og de omkringliggende lande.
Guadeloupe
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0

Guadeloupe er en øgruppe og fransk oversøisk departement i De Små Antiller i Caribien.

De to største øer, Basse-Terre og Grande-Terre, er adskilt af et smalt sund, Rivière Salée; endvidere ligger her de mindre øer Marie-Galante (opkaldt af Columbus efter hans skib Santa Maria La Galante), Désirade og Les Saintes. 250 km mod nordvest ligger Saint-Barthélemy og den franske del af Saint-Martin, som også indgår i departementet.

Hovedbyen i departementet er Basse-Terre på øen af samme navn, men Pointe-à-Pitre på Grande-Terre er langt større (17.500 indbyggere (2006)) og den vigtigste handelsby.

Etnicitet

Guadeloupe
Basse-Terre er hovedbyen i Guadeloupe og ligger på sydvestkysten af øen af samme navn.

95 % af befolkningen er sorte og mulatter, og befolkningsvæksten er stor. Det officielle sprog er fransk, men det lokale creole patois er vidt udbredt (se kreolsprog).

Den romerskkatolske kirke dominerer det religiøse liv.

Industri

Øernes traditionelle hovederhverv, landbrug med dyrkning af især sukkerrør, men også tropiske frugter og blomster til eksport, fungerer fortsat, men turisme og tilskud fra Frankrig er af langt større betydning for økonomien.

Geografi

Guadeloupe
Med sine 1.467 meter er vulkanen La Souffrière på Basse-Terre det højeste punkt i Guadeloupe.

Kun 18 % af jorden er opdyrket, mens 40 % er skov. Klimaet er tropisk og fugtigt, og Guadeloupe rammes med mellemrum af tropiske orkaner, bl.a. "Hugo" i 1989, som afstedkom voldsomme ødelæggelser.

Højeste punkt er vulkanen Soufrière (1.467 meter) på den bjergrige Basse-Terre; omkring vulkanen er 300 km2 regnskov udlagt som nationalpark.

Historie

Ved spaniernes ankomst i 1493 var øerne beboet af cariberindianere, og de første bosættelsesforsøg lykkedes ikke. I 1635 grundlagde Frankrig en koloni på øerne, som i 1674 blev en del af det franske imperium, og siden 1946 har Guadeloupe været et fransk departement.

En stærk selvstændighedsbevægelse voksede frem i 1960'erne, og især 1980'erne var præget af voldelige antifranske demonstrationer, mens 1990'erne har været mere fredelige. Uroen er senere blusset op igen, senest i begyndelsen af 2009.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig