Økonomien er domineret af minedrift og landbrug. Bauxitproduktionen foregår i et område ca. 100 km syd for hovedstaden Georgetown med minebyerne Linden og Kwakwani. Linden har et stort aluminaanlæg, hvor bauxitmalmen opgraderes, men anlægget har ligget stille siden 1970'erne pga. manglende investeringer. Både bauxitsektoren og den øvrige minedrift blev nationaliseret efter uafhængigheden, men er i 1990'erne under privatisering. Guldproduktionen er betydelig, men af ukendt størrelse, da store dele foregår uden for myndighedernes kontrol, og guldet smugles ud.
Landbruget er helt koncentreret til kystregionen. Sukker og ris er de vigtigste produkter, og store dele af især sukkerproduktionen eksporteres. Der er problemer med vedligeholdelse af de mange kanaler og diger i det lavtliggende område, ligesom meget af infrastrukturen i øvrigt er mangelfuld; således er der under 600 km asfalteret vej i hele landet, og elforsyningen er usikker. Guyana har ellers store vandkraftpotentialer i de vandrige floder, men de er stort set ikke udnyttet.
Regnskoven er flere steder truet af hugst. Det gælder især greenheart og andet tropisk ædeltræ, som bl.a. kan ses i de velbevarede huse i Georgetown. Kviksølvforurening er visse steder et problem i forbindelse med guldudvindingen, men store dele af Guyana er stadigvæk helt uspolerede naturområder. Turismen er begrænset og retter sig især mod de rene floder og de store vandfald, bl.a. Kaieteur på floden Potaro og nær landets højeste bjerg, Roraima (2810 m). Regnskoven i den omliggende Kaieteur National Park har et rigt dyreliv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.