Jakob Jakobsen

Jakobsen var søn af boghandleren og -binderen H.N. Jacobsen (1832-1919) i Thorshavn. Som 13-årig begyndte han på Herlufsholm skole og blev student i 1883 og derefter cand.mag. i dansk med bifag i fransk og latin i 1891. I sine studieår blev han ansat af filologen V.U. Hammershaimb til udgivelsen af Færøsk Anthologi (1891), hvor han især hjalp med sprogbeskrivelsen og samlede et glossar, der blev udgivet som antologiens 2. bind.

Efter sin uddannelse tog Jakobsen på forskningsrejse til Færøerne 1892-1893 og igen i 1898, hvor han indsamlede folkeminder. Flere af disse udgav han i værket Færøske folkesagn og æventyr (1898-1901).

I 1892-1895 rejste Jakobsen til Shetlandsøerne at indsamle de ord og andre sprogrester, der måtte være overleveret fra det gamle nordiske sprog norn. Han disputerede i 1897 om emnet med afhandlingen Det norrøne Sprog paa Shetland og opnåede derved doktorgraden.

Jakobsen var særligt interesseret i at forbedre den færøske retskrivning, der var blevet udviklet i 1840’erne af Jón Sigurðsson og V.U. Hammershaimb, ved at bringe den tættere på udtalen. Allerede som student i 1889 skrev han en kronik Nogle ord om færøsk, samt et forslag til en ny færøsk retskrivning i den færøske avis Dimmalætting, hvor han argumenterede imod fx adskillelsen af i og y, der står for den samme lyd på færøsk, og for endelsen un som i udtalen i stedet for skriftsprogets um.

Jakobsen udgav flere værker med sin egen retskrivning, fx hans Færøske folkesagn og æventyr (1898-1901), der er senere blevet genudgivet med hammershaimbsk retskrivning ved Maria Mikkelsen (Sagnir og ævintýr 1925).

Herunder ses de første sætninger af folkesagnet om Kongedatteren i Nolsø i Jakob Jakobsens første udgave af Færøske folkesagn og æventyr (1898-1901), som viser udgiverens egen retskrivning. Værket blev atter udgivet med moderne færøsk retskrivning i 1925.

• færøsk
• norrønt
• V.U. Hammershaimb