James D. Watson er en amerikansk molekylærbiolog, som var professor ved Harvard University 1956-1976 og modtog nobelprisen i fysiologi/medicin i 1962. Han var 1968-1993 chef, 1994-2003 rektor og 2003-2007 kansler for Cold Spring Harbor Laboratory, New York.
Efter ph.d.-graden i 1950 påbegyndte han et studieophold hos Herman Kalckar og Ole Maaløe ved Københavns Universite, men tog videre til Cavendish-laboratoriet ved Cambridge, England, hvor han 1951-1953 sammen med Francis Crick på grundlag af røntgenkrystallografiske analyser beregnede arvematerialet DNA's molekylstruktur som et dobbeltstrenget molekyle sammenholdt af brintbindinger.
Opdagelsen blev offentliggjort i to artikler i Nature i 1953. James D. Watson modtog sammen med Crick og røntgenkrystallografen Maurice Wilkins nobelprisen i medicin/fysiologi 1962, mens Wilkins' kollega Rosalind Franklin blev forbigået, en historie, James D. Watson har givet sin egen version af i The Double Helix (1968, dansk Dobbeltspiralen, 1969).
Hans senere forskning koncentrerede sig om nukleinsyrer, proteinsyntese og kræfts molekylærbiologi. Han skrev grundbogen Molecular biology of the gene (1965) og stod 1988-1992 i spidsen for human genom-projektet, men trådte tilbage efter kritik af sit personlige økonomiske engagement.
James D. Watson er undertiden fremkommet med stærkt provokerende, kontroversielle udtalelser af eugenisk og racistisk karakter, bl.a. i forbindelse med lanceringen af bogen Avoid Boring People i 2007. Det førte til, at han måtte frasige sig sine hverv som medlem af bestyrelsen og som kansler for Cold Spring Harbor Laboratory.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.