Johan Skytte

Skytte var søn af en borgmester i Nyköping. Fra 1592 til 1600 læste han ved tyske universiteter, hvor han blev tilhænger af Pierre de la Ramées idéer. Fra efteråret 1600 til slutningen af 1601 tog han med nogle unge adelsmænd på en dannelsesrejse, der førte ham til Basel, Paris, London, Skotland og Helsingør.

I december 1601 blev han ansat ved det kongelige kancelli og i maj 1602 udnævnt som lærer for den senere kong Gustav 2. Adolf, derefter også for andre kongebørn.

I 1604 blev han optaget i adelsstanden og i 1624 ophøjet til friherre. Han beklædte en lang række embeder, bl.a. som diplomat, som faktisk chef for rigets finanser (1612), rigsråd (1617), kansler for universiteterne i Uppsala (1622) og Dorpat/Tartu (1632), generalguvernør over Livland, Ingermanland og Karelen (1629) og som præsident for Svea hovrätt (1634).

Efter Gustav 2. Adolfs død i 1632 mistede Skytte indflydelse til rigskansleren Axel Oxenstierna. Konflikten mellem de to kan delvis forklares med, at den ene tilhørte uradelen, den anden brevadelen. Mens Oxenstierna forsøgte at værne om adelens privilegier og dens indflydelse på rigets styrelse, arbejdede Skytte for at befæste kongens magt ved hjælp af veluddannede mænd uanset deres baggrund. På mange andre punkter forfulgte de dog samme mål.

Skytte forsøgte at reformere studierne ved Uppsala Universitet og lagde vægt på kundskabernes praktiske anvendelighed. Med en donation fra egne midler oprettede han det skytteanske professorat i retorik og politik (nu statsvidenskab) ved Uppsala Universitet.

Siden 1994 har den skytteanske stiftelse uddelt en Johan Skytte-pris for politisk videnskab. Den regnes for en af de fornemmeste priser indenfor området.

• Sveriges historie 1523-1809
• Johannes Loccenius (professor skytteanus fra 1628 til 1640)
• Johan Ihre (professor skytteanus fra 1738 til 1780)

• Johan Skytte-prisens hjemmeside