Faktaboks

Karl Schmidt-Rottluff

Karl Friedrich Schmidt (til omkring 1905)

Født
1. december 1884, Rottluff ved Chemnitz, Tyskland
Død
10. august 1976, Berlin, Tyskland
Karl Schmidt-Rottluff
Portræt af Karl Schmidt-Rottluff, optaget før 1920.

Karl Schmidt-Rottluff var en tysk maler og grafiker. Han var en af den tyske ekspressionismes pionerer og var i 1905 medstifter af kunstnergrupperingen Die Brücke.

Karl Schmidt-Rottluffs værker

Karl Schmidt-Rottluffs maleriske udgangspunkt var en pointillisme, der efter et ophold hos Emil Nolde på Als i 1906 gled over i ekspressionisme baseret på store, intense farveflader og en forenklet figurtegning.

Schmidt-Rottluff malede især portrætter, fx Selbstbildnis mit Einglas ('Selvportræt med monokel', 1910, Neue Nationalgalerie, Berlin), figurbilleder og frem for alt landskaber, hvoriblandt en række billeder fra et ophold i Norge i 1911 hører til hans mest kendte, fx Lofthus (Hamburger Kunsthalle, Hamburg). Han var også produktiv som grafiker og er på dette felt især kendt for sine træsnit.

I 1941 erklærede nationalsocialisterne hans kunst for "Entartete Kunst", og han fik maleforbud.

Efter 2. Verdenskrig, i årene fra 1947 til 1954, var Karl Schmidt-Rottluff professor ved Hochschule für Bildende Kunst i Berlin.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig