Krigsmuseet er et kulturhistorisk specialmuseum, der blev oprettet i 1928 og indrettet i det tidligere Tøjhuset på Slotsholmen i København.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Tøjhusmuseet (frem til 2018)
Krigsmuseet er et kulturhistorisk specialmuseum, der blev oprettet i 1928 og indrettet i det tidligere Tøjhuset på Slotsholmen i København.
Tøjhusmuseet (frem til 2018)
Museet huser en international våbensamling, der viser våbnenes udvikling fra krudtets indførelse i midten af 1300-tallet til i dag.
Indtil 2014 var museets udstilling især våbenhistorisk, men siden skiftede man fokus til dansk forsvar i bred forstand, og et navneskift i 2018 – fra det tidligere Tøjhusmuseet til det nuværende Krigsmuseet – betegner et forstærket fokus på dansk krigshistorie.
Museets samlinger omfatter våben, uniformer, medaljer, skibsmodeller og anden militær udrustning, herunder større genstande, køretøjer, kampvogne og fly, som dog ikke kan rummes i selve udstillingen.
Under navnet Tøjhusmuseet blev museet i 2004 fusioneret med Orlogsmuseet til Statens Forsvarshistoriske Museum. Dette omfatter tillige ubåden Sælen og torpedomissilbåden Sehested, som ligger på Holmen. I 2014 blev Orlogsmuseets udstillinger flyttet til Tøjhuset, hvor de i dag indgår i den permanente udstilling.
Fra 1. januar 2014 blev Statens Forsvarshistoriske Museum en del af Nationalmuseet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.