Blandt de vigtigste af traktatens øvrige bestemmelser var oprettelsen af Vatikanstaten under Den Hellige Stols suverænitet og Den Hellige Stols anerkendelse af kongeriget Italien.
Konkordatet gav bl.a. Den Hellige Stol fuld suverænitet med hensyn til besættelsen af kirkelige embeder; dog skulle staten godkende udnævnelsen af biskopper og præster, og biskopperne skulle aflægge ed på, at de ville respektere kongen og regeringen og sørge for, at deres underordnede gejstlige også gjorde det.
Staten anerkendte 10 katolske helligdage, og under højmessen skulle celebranten bede for »fremgang for kongen af Italien og den italienske stat«. Konkordatet gav den kirkelige vielse samme status som den borgerlige og stipulerede desuden, at kun en kirkelig domstol kunne ophæve dens civilretlige virkninger. Katolsk religionsundervisning blev obligatorisk i både under- og mellemskolen, og såvel religionslærerne, der som oftest var præster, som lærebøgerne skulle godkendes af kirken.
Konkordatet sikrede den katolske lægmandsorganisation Azione cattolica (Katolsk Aktion) fuld frihed for statslig indblanding. Azione cattolica blev i de følgende år tilflugtssted for de antifascistiske katolske kræfter, som i 1943 stiftede det kristendemokratiske parti Democrazia Cristiana, der gennem et halvt århundrede dominerede det politiske liv i det demokratiske Italien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.