Leros, græsk ø, i øgruppen Dodekaneserne i det sydøstlige Ægæiske Hav; 53 km2, 8123 indb. (2001). Øen er bjergrig med mange dybe naturhavne og bugter, der opdeler den i tre dele forbundet ved smalle landtanger.

Øens arkitektur og infrastruktur er præget af den italienske besættelse 1912-43. Hovedbyen Plátanos med havnebyen Agia Marina (2672 indb. 2001) på østkysten har en velbevaret byzantinsk-johannitisk middelalderborg, der fortsat bruges som militært støttepunkt. Herfra er der færge- og flyvebådsforbindelse til omkringliggende øer. På vestsiden ligger en af Middelhavets største naturhavne med havnebyen Lakki i bunden af den dybe bugt Porto Lago, hvorfra der er færgeforbindelse til Piræus. Lakki var flådebase under den italienske besættelse af Dodekaneserne og under den efterfølgende tyske 1943-45. De gamle kaserner blev senere brugt til interneringslejr for ventreorienterde politiske fanger frem til militærjuntaens afgang 1974.

Hovederhvervene er landbrug og fiskeri, og i de mange dale dyrkes oliven, druer, citrusfrugter, johannesbrød og tobak. Turismen er først de senere år blevet udviklet, specielt på østkysten omkring havne- og kystbyerne Agia Marina, Pantéli, Krithoni og Alinda. Øens lufthavn ligger på den nordlige del ved Parthéni med flyforbindelse til Athen.

I oldtiden var øen kendt for sit Artemistempel og sin honning. Kvinderne har efter tradition arveretten og ejer hovedparten af jorden.