Liberal Alliance

Ny Alliance blev præsenteret 7. maj 2007 af Naser Khader og Anders Samuelsen, der begge forlod Radikale Venstre, og Gitte Seeberg, der forlod Det Konservative Folkeparti. Partidannelsen var en reaktion på VKO-flertallet, specielt Dansk Folkepartis store indflydelse på immigration og integrationspolitikken. Partiets leder var Naser Khader.

Det tog kun det nye parti en måned at indsamle de nødvendige underskrifter for at blive opstillingsberettiget i sommeren 2007. Ny Alliance fik valgbogstavet Y.

Efter præsentationen fik Ny Alliance stor medvind i sejlene, men mediernes dækning af sager og uklarhed om partiets politik i valgkampen op til folketingsvalget 13. november 2007 reducerede denne, og partiet endte med blot 2,8 % af stemmerne.

Den 28. august 2008 relanceredes partiet med nyt program og navneskift til Liberal Alliance. Naser Khader forlod partiet i januar 2009, hvorefter Anders Samuelsen overtog partilederposten.

I første halvdel af 2008 undergik partiet en transformation. Hvor Ny Alliance var et borgerligt midterparti baseret på socialliberal politik og socialkonservatisme, rykkede Liberal Alliance til højre på den fordelingspolitiske venstre-højre-dimension med relanceringen. Liberal Alliances fire mærkesager var og er lavere skat, mere frihed, mindre bureaukrati og højere vækst.

Den umiddelbare tilslutning til Ny Alliance tilsagde et stort rykind i Folketinget i 2007, men partiet endte med kun fem mandater. To af mandaterne, herunder Gitte Seeberg, forlod partiet i første halvår af 2008, mens et tredje, Jørgen Poulsen, blev ekskluderet.

Partiets tilslutning dykkede yderligere i årene efter og nåede et lavpunkt i 2009 med tæt på ingen tilslutning til partiet. TV-dokumentaren Dagbog fra midten af Christoffer Guldbrandsen blev offentliggjort samme år og udstillede en del af partiets udfordringer.

I 2010 blev skuden vendt. Nye, kendte kandidater præsenteredes, herunder tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen, Mette Bock, Merete Riisager og Thyra Frank, og efter valget i 2011 endte Liberal Alliance med ni pladser i Folketinget.

Ved folketingsvalget i 2015 blev Liberal Alliance yderligere styrket med fire mandater, og den styrke ville Anders Samuelsen gerne bruge til at komme i regering. Men Lars Løkke Rasmussen endte med en ren Venstreregering baseret på den parlamentariske støtte fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Lars Løkke Rasmussen og Venstre forsøgte at lægge låg på de åbenlyse politiske konflikter i det parlamentariske grundlag ved 28. november 2016 at danne en mindretalsregering sammen med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Liberal Alliance fik i alt seks ministerposter: Udenrigsminister Anders Samuelsen, økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, undervisningsminister Merete Riisager, kirke- og kulturminister Mette Bock og ældreminister Thyra Frank. De sad, til Mette Frederiksen dannede sin første regering 27. juni 2019.

Det kan styrke et parti at påtage sig regeringsansvar, fordi det giver mulighed for at sætte fodaftryk. Men sammenholdes Liberal Alliances mærkesager med de ressortområder, Liberal Alliance havde ansvaret for, var der muligvis en udfordring, fordi ministerposterne ikke gav partiet mulighed for at markere sig på de centrale mærkesager.

Dertil skal lægges, at valgperioden 2015-2019 var præget af magtkampe mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, hvor sidstnævnte ofte endte som taberen. De manglende resultater af regeringsdeltagelsen kan være en del af forklaringen på Liberal Alliances tilbagegang ved folketingsvalget i 2019, hvor partiet kom tæt på spærregrænsen, og med 2,3 procent af stemmerne kun blev repræsenteret med fire mandater. Anders Samuelsen blev ikke selv valgt, og den nyvalgte Alex Vanopslagh blev ny formand for den lille folketingsgruppe, der endda blev reduceret til tre efter Simon Emil Ammitzbøll-Billes udmeldelse.

Ved kommunal- og regionsrådsvalget 2021 lykkedes det partiet trods tilbagegang at vinde sin første borgmesterpost, nemlig i Solrød Kommune, hvor Emil Blücher (f. 1993) blev valgt.

Den landspolitiske tilslutning voksede efterhånden under Alex Vanopslaghs ledelse støt i meningsmålingerne og især under valgkampen forud for folketingsvalget 2022, hvor partiet endte som Folketingets sjettestørste med en tilslutning på 7,9 % af stemmerne og 14 mandater. Det er partiets hidtil højeste tilslutning.

Tilslutningen til Liberal Alliance ved valgene til Europa-Parlamentet har været begrænset til henholdsvis 0,6, 2,9 og 2,2 procent af stemmerne i 2009, 2014 og 2019.

Liberal Alliances samarbejde med Saxo Banks stifter, Lars Seier Christensen, var afgørende for, at Liberal Alliance klarede sig gennem krisen i 2009, hvor en omfattende annoncekampagne var vigtig, og ved efterfølgende valg. Liberal Alliance har midlerne til at føre annoncebaserede kampagner, og sammenlignet med andre nye partier har Liberal Alliance fået en stor andel af deres indtægter fra private bidragsydere.

Liberal Alliance har en medlemsorganisation, hvor medlemmerne betaler kontingent og kan deltage i opstilling af kandidater og vedtagelse af partiets principprogram. I modsætning til de fleste andre partier kan alle medlemmer deltage og stemme på partiets landsmøde.

Liberal Alliance har haft adskilte partileder- og landsformandsposter. Leif Mikkelsen, medlem af Folketinget for Venstre 2001-2007, var landsformand 2008-2020. Fra februar 2020 varetager Alex Vanopslagh (f. 1991) begge poster.

Liberal Alliance organiserer også unge i Liberal Alliances Ungdom. Indmeldelse her giver mulighed for gratis medlemskab af Liberal Alliance.

Mens Naser Khader formelt var partiformand også efter relanceringen i august 2008, var det de facto Anders Samuelsen, der var partileder. I sommeren 2009 meldte Simon Emil Ammitzbøll-Bille sig ind i partiet og blev en del af ledelsen.

Ved valget i 2019 blev Anders Samuelsen ikke genvalgt, og han gik derfor af som partileder. Han pegede på Simon Emil Ammitzbøll-Bille som sin arvtager, men folketingsgruppen afgjorde, at det i stedet skulle være den nyvalgte Alex Vanopslagh, der overtog partilederposten.

Efter uenighed om den politiske linje i efteråret 2019 valgte Simon Emil Ammitzbøll-Bille at melde sig ud af Liberal Alliance og stiftede i november 2019 partiet Fremad sammen med Christina Egelund, tidligere folketingsmedlem og politisk ordfører for Liberal Alliance.

• Liberal Alliance
• Liberal Alliances Ungdom

• Christoffer Guldbrandsen: Dagbog fra midten (2009; om Ny Alliance)