Faktaboks

Louise Bourgeois
Født
25. december 1911
Død
31. maj 2010
"Maman" af Louise Bourgeois.
Louise Bourgeois' enorme edderkoppeskulptur, "Maman" ("mor"), foran Le Musée des beaux-arts du Canada i Ottawa i 2016.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Louise Bourgeois var en amerikansk billedkunstner. Hun var født og uddannet i Frankrig, men flyttede i 1938 til USA, hvor hun blev elev af Marcel Duchamp.

I 1940'erne malede hun surrealistisk inspirerede billeder, før hun i 1949 begyndte at arbejde med skulptur og environments. Hun bevarede sin tidlige interesse for de psykologiske og underbevidste betydningslag i sit liv, og i sine værker udforskede hun bl.a. forholdet mellem krop og seksualitet samt familiens indbyrdes følelsesmæssige relationer.

Louise Bourgeois arbejdede ikke blot i traditionelle materialer, men også i fx latex og cement eller med sammenstillinger af genstande fra dagligdagen.

I 2000 var Louise Bourgeois den første kunstner til at udføre værker specielt til turbinehallen til Tate Modern, London, og i 2003 kunne man på Nytorv i København se en af hendes gigantiske edderkoppper i forbindelse med hendes separatudstilling på Louisiana.

Læs mere i Lex