Nacho Duato, f. 1957, spansk danser, koreograf og balletmester. Han blev uddannet på Rambert School i London, Mudra i Belgien og hos Luis Falco og Alvin Ailey American Dance Center i New York. I 1980 blev han engageret hos Cullbergballetten i Sverige. Senere blev han medlem af Nederlands Dans Theater, hvor han dansede i mange af Jiří Kyliáns balletter. Åben både over for den klassiske skole og moderne retninger udviklede han sig som koreograf med en egen flydende stil, og han debuterede med Jardi Tancat (1983, Den Kongelige Ballet 1999). I 1990 blev han balletmester ved Den Spanske Nationalballet, som han har givet ny identitet ved at blande det klassiske, det moderne og den folkelige spanske stil i værker som Duende og Self (begge 1997).
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.