Faktaboks

Nao Deguchi

Deguchi Nao

Født
1836
Død
1918
Nao Deguchi i 1916
Nao Deguchi i 1916.

Nao Deguchi var grundlæggeren af den japanske nye religion Omoto-kyo. Hun voksede op i stor fattigdom, fik elleve børn, førend hun blev enke, og i 1892 fik hun en drøm efterfulgt af besættelse af en guddom, Ushitora no Konjin.

Hendes datter, Sumi, blev gift med en mand fra egnen, som havde en tilsvarende åndelig erfaring, og sammen med denne svigersøn, som antog navnet Onisaburo Deguchi, dannede hun grundlaget for Omoto-kyo.

Af hendes apokalyptiske skrifter fremgår det, at verden er ude af balance, socialt og kosmisk, og at den skal rekonstrueres gennem Ushitora no Konjins indgriben. Dette vil opstå, når religionens tilhængere forenes med guddommen, og resultatet vil blive et idealsamfund.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig