Nord Stream 1 og 2

Den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014 og de efterfølgende sanktioner mod Rusland satte sit præg på arbejdet med Nord Stream 2. USA erklærede sig som modstander af rørledningen på linje med bl.a. Polen. Samtidig var en række vestlige lande skeptiske, fordi den nye rørledning ville svække Ukraine. Ligeledes var der advarsler om, at afhængigheden af russisk gas ville være uheldig.

Konstruktionen af rørledningen Nord Stream 2 begyndte i 2018, men blev mødt af mange forhindringer. Fx trak den danske godkendelse af projektet ud, blandt andet på grund af pres fra USA. Tilladelsen blev givet i oktober 2020.

En aftale mellem den tyske og amerikanske regering gav reelt grønt lys for ibrugtagningen af Nord Stream 2 og udlægningen var færdig i september 2021.

Den tyske regering afviste i februar 2022 at tillade drift, bl.a. på grund af pres fra Polen. Krigen mellem Rusland og Ukraine, hvor gassen er brugt som politisk våben, betød at ibrugtagning af Nord Stream 2 blev udsat på ubestemt tid og Nord Stream 1 blev lukket, så den ikke længere transporterede gas til Tyskland og de omkringliggende lande, der havde modtaget gas herfra.

I september 2022 blev der konstateret fire læk på rørledningerne. Ingen af dem var på det tidspunkt i brug, men var fyldt med gas. Myndighederne vurderede, at der var tale om sabotage. Der var ikke tekniske beviser for hvem, der stod bag.

I de vestlige lande samlede mistanken sig umiddelbart om Rusland. Fra russisk side afviste man at have interesse i at ødelægge anlægget og pegede i stedet på USA, der havde været stærk modstander af projektet.

Der har været flere andre teorier om, hvem der stod bag sabotagen. Bl.a. har det tyske medie Der Spiegel og public service-stationen ZDF i 2023 bragt lange undersøgende historier, der har rummet indicier for, at en gruppe med forbindelser til det ukrainske militær kunne have udført sprængningerne.

I februar 2024 indstillede først de svenske og derefter de danske myndigheder yderligere efterforskning af sagen. De tyske myndigheder fortsætter deres undersøgelser, og i juni 2024 udstedte de arrestordre på en ukrainsk dykker, der angiveligt skulle have stået i spidsen for sabotagen.

I januar 2025 gav Energistyrelsen Nordstream 2’s ejere tilladelse til at foretage arbejder på rørledningen, blandt andet for at forhindre yderligere gasudslip fra rørledningen.

• energikrisen 2022
• energiens geopolitik
• globalt energiforbrug