Olustvere er landsby i Estland 40 km nord for byen Viljandi. Stedet er kendt for sit slot, en tidligere herregård opført omkring år 1900. Slottet ligger i en smuk park i engelsk stil med en del søer. I dag huser det en landbrugsskole, et turistcentrum og et museum; der afholdes desuden seminarer.

Olustvere Slots historie

Der lå et slot på stedet allerede 1424. Fra 1734 tilhørte det den adelige slægt von Fersen. Det nuværende slotsbygning stammer fra ca. 1900. Ved agrarreformen efter Estlands selvstændighed i 1920 blev Olustvere som andre godser eksproprieret og jorden delt ud til småbønder. Slottet selv blev hovedbygning i en ny højere landbrugsskole, og senere blev store nye skolebygninger opført.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig