Abe var idealist og pragmatiker på samme tid. Det kunne med vestlige øjne få ham til at ligne en vendekåbe, men det er netop det, der gjorde det muligt for ham i mange år at skabe en politisk stabilitet i sit land, som man ikke havde set i årtier.
Abe var en oprigtig mand. Han sagde oprigtigt sin mening ved højtidelige anledninger, og ingen var i tvivl om, at han var en indædt og idealistisk nationalist. Hans morfar, Nobosuke Kishi, var også premierminister, og hans far var udenrigsminister. Abe var vokset op med en mission, der handlede om at hæve Japans profil i verden, slippe af med den kunstige spændetrøje, som landets pacifistiske forfatning siden Anden Verdenskrig har givet det, og komme til at spille en rolle i sikkerhedspolitikken, som svarer til landets økonomiske betydning.
Men Abe var samtidig en pragmatisk politiker, der aldrig i sit liv havde skullet beskæftige sig med andet end at manøvrere i en politisk verden. Netop fordi alle kendte hans nationalistiske holdninger, gav det respekt og opbakning i japansk politik, at han gang på gang sagde noget helt andet, når den politiske situation krævede der. Med vestlige øren lyder det som mangel på oprigtighed. Men i en japansk sammenhæng opfattes det netop som oprigtighed. Abe var klar over, hvad hans position krævede af ham, han ønskede oprigtigt at leve op til sin opgave, og når det krævedes, sagde han derfor noget helt andet end, hvad han virkelig mente.
Kommentarer (2)
skrev Esben Andreasen
Jeg vil foreslå en tilføjelse, nemlig baggrunden for attentatet, morderens motiv og Abe's forbindelser til Unification Church. Jeg henviser til Benjamin Dorman's artikel i Japanese Religions, vol. 45 (1&2), s. 103-116.
Som artiklen slutter efterlader den et spørgsmål: Hvorfor?
svarede Asger Røjle Christensen
Du har ret. Jeg har lavet en tilføjelse.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.