Ulla Henningsen

Ulla Henningsen blev allerede i sin tid som nyuddannet på Aarhus Teater beskrevet som en diva, der med sin flamboyante tilstedeværelse formåede at have store armbevægelser, men også at spille småt med sin karakteristiske mimik. Hendes evne til at rumme både styrke og sårbarhed i samme karakter er kun vokset med tiden og rollernes dybde, og hendes særlige karakteristika er måske netop evnen til at drage og undvige i samme bevægelse.

Hendes repertoire har været bredt, og hun kombinerede fra starten af sin karriere klassikere som William Shakespeares Macbeth (Gladsaxe Teater, 1985), En skærsommernatsdrøm og Trold kan tæmmes (Det Danske Teater, 1986 og 1991), med roller i værker af Dario Fo, Jean-Paul Sartre og Lars Norén.

Hendes musikalitet har gennem hele karrieren gjort sig gældende i musikteatret fra Bertolt Brechts og Kurt Weills politiske visekunst til musicals som Bob Fosses Cabaret, hvor hun først var Sally Bowles, men siden har givet Fräulein Schneider det æggende bløde, lidenskabelige udtryk, som netop hendes varme, sitrende stemme og undseeligt doserede kropssprog mestrer.

Musikaliteten har også bragt hende til revyen, hvor hun med jævne mellemrum optrådte i 1970-1990’erne.

Ulla Henningsen har spillet mange roller på Betty Nansen Teatret og anneksscenen Edison, blandt andet i Molières Tartuffe, Jean Anouilhs Den dobbelte kærlighed og Lars Noréns Vallombrosa, og nåede i 1986 et tidligt højdepunkt i karrieren med sin bevægende fremstilling af moren i musicalen Blodbrødre.

Hun brillerede i samme teaters samarbejde med musiker Tom Waits og instruktør Robert Wilson om en ekspressionistisk udgave af Georg Büchners Woyzeck (2000). I rollen som Margret forførte og skræmte hun med sin som altid tvetydige karisma. Stram og vulgær, smuk og voldsom som ondskaben selv. Samarbejdet med Wilson fortsatte i 2002 med The White Town, en monolog i anledning af 100-året for arkitekten Arne Jacobsens fødsel, mens hun på Edison i 2003 fejrede endnu en triumf som Alice i fornemt samspil med Tommy Kenter og Peter Gantzler i August Strindbergs Dødsdansen.

I 2023 fejrede hun sit 50-årsjubilæum i rollen som den ældre dronning Margrethe i musicalen af samme navn i Musikhuset Aarhus. Som Nancy i Folketeatrets Nye tider (2024) viste hun atter de gnister og det brede spekter mellem det sitrende og det brutale, det vilde og det forbeholdne, som bliver ved at lokke og udfordre os i vores møde med hendes altid interessante karakterer.

Siden begyndelsen af 1990'erne har Ulla Henningsen med mellemrum udgivet jazz-indspilninger og turneret med Nikolaj Hess (f. 1967) som akkompagnatør. Han medvirkede ligesom Alex Riel og Jesper Lundgaard på hendes første jazz-udgivelse The Man I Love fra 1996 og på Overgivelse fra 1999. Senere kom i 2007 Skønne spildte dage til blandede anmeldelser.

Hendes Liva Weel-fortolkninger er også udgivet, ligesom hun selv har sat musik til digte af Tove Ditlevsen og Henrik Nordbrandt. Hun deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 1995 med Du kysser som en drøm af Anne Linnet, der også har skrevet kærlighedsballaden Smuk og dejlig (1976) om netop Ulla Henningsen.

Ulla Henningsens karriere på tv og film er ikke så udfoldet som hendes scenekarriere, men hun har ud over nogle håndfulde mindre roller sat to tydelige mærker.

• teater i Danmark
• Matador – tv-serie

• Anmelder Jakob Steen Olsens tale ved overrækkelsen af Danske Teaterjournalisters Teaterpokalen