Arveord i dansk er i det mindste fællesnordiske og også ofte fællesgermanske og fællesindoeuropæiske.
At ordene er fællesnordiske betyder, at de i alle de nordiske sprog, hvor de findes, er udviklet fra ét fælles ord i det fællesnordiske grundsprog, der blev talt i sen jernalder eller tidlig vikingetid.
Fællesnordiske arveord er ofte også fællesgermanske, dvs. at de sammen med ord i andre germanske sprog som engelsk og tysk går endnu længere tilbage og er udviklet fra ét fælles ord i urgermansk, som er det germanske grundsprog, der blev talt omkring begyndelsen af vor tidsregning.
Endelig er arveord ofte fællesindoeuropæiske, dvs. at de kan følges endnu længere tilbage i historien og sammen med ord i andre indoeuropæiske sprog er udviklet fra en fælles grundord, der må have eksisteret i det rekonstruerede indoeuropæiske grundsprog, som blev talt mellem 4000 og 3000 f.v.t.
Tidligere angav man ofte, at et nordisk arveord går tilbage til en grundform i oldnordisk eller norrønt, men dette sprog er specifikt vestnordisk og ikke det fælles udgangspunkt for alle de nordiske sprog. Det fællesnordiske grundsprog, som ikke er overleveret gennem tekster, må ganske vist have lignet norrønt en hel del, men er ikke det samme sprog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.