En elementarladning er det mindste kvantum af elektrisk ladning: En elektron har netop én negativ elementarladning, mens en proton tilsvarende har netop én positiv elementarladning.
Elementarladningens størrelse blev først bestemt af Robert A. Millikan i 1909. Den angives med symbolet e og blev i 2019 til en konstant i SI-systemet med værdien 1,6021766208 ·10-19 coulomb (C).
Der er ingen observerbare elektrisk ladede elementarpartikler med en ladning, der afviger fra ±1 elementarladning.
Ifølge partikelfysikken er protoner opbygget af tre kvarker, der i forhold til -e, altså den positive værdi, har ladninger -1/3 og to gange 2/3, den førstnævnte kaldet down-, de to sidste up-kvarker. Kvarker kan dog ikke forekomme frit eller kombineres til partikler med en ladning, som ikke er delelig med e.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.