fibromyalgi

Sygdomsårsagen er sandsynligvis multifaktoriel. Personer med fibromyalgi kan have fejl i reguleringen af smerte. Smerte udløst af varme, elektrisk stød og tryk udløses lettere end blandt raske personer. I hjernen er der blandt andet fundet unormalt høje niveauer af substans P, som er forbundet med kronisk smerte. Det er uklart, om forandringerne er årsag til eller en følge af kronisk smerte.

Nogle personer har en arvelig disposition for fibromyalgi. Blandt førstegradsslægtninge (forældre, søskende, børn) er der fundet nedsat tolerance over for smerte og en øget forekomst af sygdommen. Studier har også vist, at gener, der regulerer smerte, kan være involveret, men ikke al forskning er kommet til samme resultat. Det er derfor usikkert, om fibromyalgi er en arvelig sygdom.

Fibromyalgi regnes ikke som en psykisk lidelse, selvom psykiske symptomer kan være med til at præge sygdomsbilledet, og mentale belastninger kan medvirke til at udløse sygdommen hos disponerede individder.

Omkring 90 % af patienter med fibromyalgi er kvinder. Forekomsten af fibromyalgi blandt kvinder i befolkningen er fem til ti procent. Tilstanden kan optræde sammen med andre sygdomme som blandt andet leddegigt, systemisk lupus erythematosus (SLE) og Sjøgrens syndrom. Fibromyalgi er også observeret blandt børn og forekommer i alle folkegrupper.

Hos de fleste er generne i begyndelsen begrænsede, men udvikler sig med tiden. Vedvarende smerter i muskler og senefæster ved albuer, skuldre, nakke, baghovedet, mellem ribbenene, i bækkenet, ved hofter og knæ er typisk. Smerten beskrives ofte som næsten konstant; værkende eller brændende. Både fysisk belastning og stress medfører ofte øgede symptomer.

Smerterne kan være generende om natten, da det kan være svært at finde en god hvileposition. Hyppig opvågning og mangel på dyb søvn kan medføre søvnmangel. Sammen med søvnmangel kan smerterne bidrage til hovedpine og koncentrationsbesvær. Hos nogle fører generne til depression. Mange er følsomme over for kulde, stærkt lys og støj.

Ikke sjældent er tilstanden forbundet med mavegener. Disse kan skyldes smertefulde sammentrækninger af tyktarmen (irritabel tarm-syndrom), som kendetegnes af varierende løs og hård afføring samt oppustethed.

Diagnosen baseres på en kombination af symptomer og undersøgelsesfund. Man skal også udelukke andre årsager til smerterne, inklusive infektioner, ledinflammation (artrit) samt andre reumatiske og neurologiske sygdomme. Normalt vil den alment praktiserende læge kunne stille diagnosen. Sjældnere er afklaring hos en reumatolog nødvendig.

Som en hjælp til at stille diagnosen, kan lægen kan anvende karakteristiske punkter på kroppen, såkaldte tender points. Når der trykkes på disse punkter, udløses en skærende smerte, som breder sig. Punkterne findes på begge sider af kroppen.

Ved fibromyalgi forventes normale laboratorieprøver. Billeddiagnostik og vævsprøver afslører heller ikke særlige forandringer.

Behandlingen af fibromyalgi er vanskelig og afhænger af samarbejdet mellem personen med fibromyalgi og behandleren.

Konditionstræning kan være gavnlig, hvis den er individuelt tilpasset. Mange har også gavn af hjælp til mestring af stress, depression og eventuel angst. Den enkelte person må selv ændre en eventuelt stressende livssituation.

Lægemidler har generelt meget begrænset effekt ved fibromyalgi. Tricykliske antidepressive midler, herunder amitriptylin, kan i lav dosis bruges om aftenen og har i enkelte undersøgelser vist effekt på søvnforstyrrelser og smerter. Det kan også være aktuelt at bruge forskellige typer smertestillende lægemidler (analgetika), først og fremmest paracetamol. Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDs) har ingen dokumenteret effekt. Det er vigtigt at undgå regelmæssig brug af potentielt vanedannende medicin og rusmidler.

Undersøgelser har vist gavnlig effekt af tværfaglig rehabilitering ved genoptræningsinstitution, hvor behandlingen kan være en kombination af træning, afspænding, smertemestring og gruppesamtaler.

Fibromyalgi varer normalt i mange år med varierende intensitet. Arbejdsevnen påvirkes ofte betydeligt. I nogle tilfælde er tilstanden så invaliderende, at erhvervsarbejde må opgives. Der er ikke påvist øget dødelighed.

• reumatiske sygdomme
• muskelsygdomme
• polymyalgia reumatica