gave (som symbol)

I det klassiske Japan blev det feudale samfundssystem bundet sammen af gave og gengave (on, gæld, og ho-on, gengæld), et hierarkisk loyalitetsmønster, der gik fra den mindste enhed, familien, til den største, forholdet til guderne og kejseren. Religiøse ofre (verden over) er gaveudvekslinger, hvor guden modtager gaver i forventningen om, at han så vil yde gengæld; i religionsvidenskaben kaldes offerhandlingens formål do, ut des (jeg giver, for at du skal give). Det japanske samfund er stadig meget etikettepræget, og gaveudveksling nærmest rituel: fra det første mødes sirlige udveksling af visitkort under megen bukning til gavegivning af selv små ting, hvor i hvert fald indpakningspapiret skal være af klasse.

Fra det gamle Norden kan nævnes, at en række myter viser, hvordan gudernes attributter ofte oprindelig er gaver, fx Thors hammer (Mjølner) og Odins ring (Draupner). Guderne fik offergaver, og der blev givet gaver til den indviede ved de store overgangsriter.

Endvidere at de døde blev forsynet med et ofte stort antal gaver, sommetider nærmest en hel husholdning, så deres efterliv kunne blive en kopi af livet. Slægtsklenodier er gaver, der gives videre fra generation til generation, fx et sværd eller en ring, som man ofte tillægger magiske egenskaber. At modtage en gave fra kongen eller fyrsten som medlem af hirden eller som skjald var en stor ære. I eddadigtet “Hávamál” lyder en strofe: “Våben og klæder skal venner veksle, / sligt på dem selv synes; / giver og gengiver bliver gamle venner, / om vedblivende alt går vel.”

Selvom penge i de markedsøkonomiske samfund har erstattet en del af gavesymbolikken, er gaver stadig en væsentlig del af fx dansk tradition. I det nuværende overflodssamfund er fx julegaver blevet af næsten potlatch-agtige dimensioner og et af elementerne i statussymbolikken. Gavmildhed, som den fx ses i stort format i ulandshjælp og indsamlinger, er gaver uden gengaver (andet end fx god samvittighed). Et radikalt eksempel ses i encyklopædien Wikipedia, der skrives af alle og er gratis tilgængelig for alle; “alle” giver gaver til “alle” og får intet til gengæld.

En gave er i sig selv symbolsk, men kan også bruges overført: Det er jo ikke en selvfølge, at der i det hele taget er noget til, så selve livet kan opfattes som en gave, som noget, man har fået givet og som der skal tages vare på (“Alle gode gaver / de kommer ovenned”, Jakob Knudsen 1891). Ordet kan også betyde fordelagtig hændelse eller egenskab (fx talegave, vuggegave, gave fra himlen).

Udbredt er skikken med gave i forbindelse med bryllup; brudeprisen er et led i en aftale mellem to slægter. En morgengave er brudgommens gave til bruden første morgen efter brylluppet.

• gave (juridisk)
• penge
• mønt
• offer