Havruder
En tandbrasen (Dentex dentex) i Middelhavet ud for Marseille. Arten hører til de større havruder og kan i særlige tilfælde blive helt op til 100 cm lang med en vægt på op til 14 kg. De fleste tandbrasener bliver dog sjældent mere end 50 cm lange.

Havruder er en familie af pigfinnefisk. Der kendes ca. 162 arter, som fordeler sig på 38 slægter. De findes i de tropiske og subtropiske dele af alle oceaner. Enkelte arter lever i brak- og ferskvand. Havruder er meget almindelige i Middelhavet, fx tandbrasen (Dentex dentex).

Faktaboks

Etymologi
2. led i ordet havrude er samme ord som svensk ruda 'karusse', beslægtet med rød.
Også kendt som

Sparidae

De har oftest høj krop og store øjne. Foran i munden har de skarpe tænder, men der er knusetænder bagest; de er således i stand til at tage varieret kost. De største arter kan veje op til 50 kg. Mange er af stor økonomisk betydning.

Havruder i Danmark

Fra danske farvande er der rapporteret i alt 10 arter, der har gæstet landet i sensommeren. Nogle af dem er kun fundet en enkelt gang.

Følgende arter optræder med en vis regelmæssighed i Danmark: almindelig havrude (Spondyliosoma cantharus), spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus) og guldbrasen (Sparus aurata).

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig