hede

I sidste del af den neolitiske periode for ca. 4.000-5.000 år siden begyndte hedearealet at stige i Jylland. Det voksende hedeareal skyldtes, at datidens bønder ryddede skoven og udsatte de tidligere skovarealer for et hårdt græsningstryk. I stedet for en genindvandring af træer overtog dværgbuske og forskellige urter arealerne, hvilket formede heden, som vi kender den i dag. Udvidelsen af hedearealet er veldokumenteret i pollenaflejringer, der viser, at hyppigheden af lyngpollen begyndte at stige.

Da hedearealet var størst i Danmark, dækkede heden det meste af Jylland. Men i løbet af 1800-tallet skete der en betydelig tilbagegang i arealet af hede, grundet opdyrkning og tilplantning. I dag er arealet af hede faldet til 84.789 hektar ifølge en opgørelse fra 2016. På europæisk plan er der ligeledes sket stor tilbagegang i hedearealet i nyere tid.

Såfremt heden ikke er for kvælstofpåvirket, er hedelyng den mest karakteristiske planteart på heden. Af dværgbuske finder man ligeledes klokkelyng, som også kan være fladedannende, samt mosebølle, tyttebær, håret visse, engelsk visse, revling og hede-melbærris. Græsser, fx bølget bunke og blåtop, optræder også hyppigt, især hvis der har været en for høj kvælstofbelastning. Heden er desuden voksested for en række sjældne karplanter som klokkeensian, guldblomme, lav skorzoner, vår-kobjælde, lyng-star og alle arter af ulvefod.

Heden er levested for mange specialiserede dyrearter. Af insekter kan nævnes den på europæisk plan beskyttede sommerfugl hedepletvinge; en art, som i Danmark kun findes i Nordjylland. I mange af Jyllands klitheder, kan man desuden finde sommerfuglen ensianblåfugl. Ensianblåfugl har en særegen biologi. Sommerfuglen lægger sine æg på planten klokkeensian, men efter larven har levet i ensianblomstens frøstand i tre uger, dumper den ned på jorden for at blive samlet op af en stikmyreart (enten korttornet stikmyre eller almindelig stikmyre). Myrerne bærer sommerfuglelarven til deres bo, hvor larven lever af myreværtens larver, indtil den forpupper sig i myreboet. Når sommerfuglen kommer ud af puppen, må den skynde sig ud af myreboet, da myrerne kan angribe den fuldvoksne sommerfugl. Af andre interessante insekter kan nævnes billen lille guldløber og mange forskellige arter af bier.

Flere karakteristiske fuglearter forekommer stadig på heden, fx yngler storspove regelmæssigt på hederne i Jylland. En anden karakteristisk art er natravnen, som findes i plantager nær heder. I Nordvestjylland yngler tinksmeden fortsat i klithederne. Dog er nogle af hedens fuglearter forsvundet som ynglefugle i Danmark, heriblandt urfuglen og hjejlen, som tidligere var karakterfugle på hederne.

Hedens jordbund er typisk en podsol, som består øverst af et morlag (et langsomt nedbrydeligt organisk lag) efterfulgt af et udvasket blegsands lag (den eluviale horisont eller E-horisont), som nedadtil er begrænset af et al lag.

I Europa opdeler man heden i forskellige habitatnaturtyper på baggrund af deres vegetation. I den forbindelse har man givet de enkelte hedertyper hvert deres habitatnummer. Selv om der er et overlap i plantearter mellem de forskellige hedetyper, er der alligevel visse arter, som indikerer, at noget er fx en tør hede eller en våd hede. Nogle af de forskellige habitatnaturtyper er beskrevet nedenfor:

• Tør hede. En tør hede er oftest hedetype, man tænker på, når man taler om heder. Tør hede har habitatnummer 4030. Den har, som alle heder, en næringsfattig jordbund, og jordens pH er lav (ca. 3,7). En tør hede i god tilstand har typisk et lavt dække af hedelyng. Ud over hedelyng består de karakteristiske plantearter af bl.a. revling, tyttebær, håret visse, bølget bunke, tormentil, tue-kogleaks, rensdyrlav (Cladonia spp.) og cypresmos (Hypnum cupressiforme).
• Våd hede. Våd hede har habitatnummer 4010. Plantelivet på den våde hede består typisk af især hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, mosepors, blåtop og mosetroldurt.
• Klithede. Klitheder har habitatnummer 2140. De er forholdsvis almindelige i Danmark, men er i EU klassificeret som en prioriteret og truet habitatnaturtype. Arterne revling og sand-star er blandt klithedens karakteristiske plantearter. Af mosser forekommer bl.a. trind fyrremos (Pleurozium schreberi). Derudover er rensdyrlaver ofte dominerende.

Fra 1759 finansierede staten et forsøg på at opdyrke udvalgte områder på Alheden ved Karup og på Randbøl Hede vest for Vejle. Til det formål indkaldte man tyske kolonister fra bjergområder i Pfalz og Hessen, de såkaldte kartoffeltyskere, som lokkedes hertil af udsigten til rejsepenge og en række privilegier såsom 20 års fritagelse for skatter og andre offentlige krav. I 1866 stiftede en gruppe embedsmænd og godsejere med Enrico Dalgas i spidsen Hedeselskabet, hvis hovedformål var at frugtbargøre den jyske hede.

Skovrejsning på hedegrund begyndte med plantning af eg i Haderslev Vesteregn omkring 1720. Efter oprettelsen af Hedeselskabet tog plantning på dårlig jord og ofte med økonomisk tilskud fart i Nørrejylland og andre steder. I begyndelsen plantedes mest nåletræer, ofte med bjergfyr som første generation; senere er løvtræer kommet til at spille en stigende rolle.