Hjernehindeblødning er blødning i mellem hjernehinderne eller mellem hjernehinderne og kraniet.

Typer af hjernehindeblødning

Der er 3 typer hjernehindeblødning, hver med sine karakteristiske symptomer:

  • Epiduralblødning, som er blødning mellem kraniet og den yderste, hårde hjernehinde (dura mater). Epiduralblødning opstår typisk efter et akut hovedtraume og kan kræve akut kirurgisk behandling.
  • Subduralblødning, som er blødning mellem den ydre hårde og den underliggende hjernehinde (arachnoidea). Subduralblødning ses også efter hovedtraumer, men har oftest et mere snigende forløb.
  • Subaraknoidalblødning, som er blødning mellem de to bløde hjernehinder, arachnoidea og den underliggende pia mater. Subaraknoidalblødning ses typisk efter bristning af et aneurisme, der er en sækformet udposning på en af hjernens pulsårer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig