hjertemedicin

Disse lægemidler reducerer risikoen for blodprop, hjertesvigt og død. De er understøttet af store kliniske studier:

• Statiner og PCSK9-hæmmere: Statiner (fx atorvastatin og rosuvastatin) sænker det skadelige LDL-kolesterol og forebygger åreforkalkning, hjerteanfald og kardiovaskulær død. PCSK9-hæmmere (fx evolocumab og alirocumab) anvendes hos højrisikopatienter med utilstrækkelig effekt af statinbehandling. Begge lægemidler har dokumenteret gevinst i form af færre alvorlige hjerte-kar-hændelser.

• ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere: Sænker blodtrykket og beskytter hjerte og kar, især ved hjertesvigt, diabetes og efter blodprop ved hjertet. Eksempler på ACE-hæmmere er enalapril og ramipril, mens losartan og candesartan er almindelige angiotensin II-receptorblokkere.

• Blodfortyndende behandling:

• Antikoagulantia (fx warfarin, apixaban, rivaroxaban): Forebygger blodpropper, især ved atrieflimren.

• Blodpladehæmmere (fx acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), clopidogrel): Forebygger nye blodpropper efter blodprop ved hjertet eller stentbehandling ved at hæmme funktionen af blodplader (trombocytter).

• SGLT2-hæmmere: Nyere hjertesvigtsbehandling med dokumenteret effekt på overlevelse og indlæggelser. Almindelige præparater er dapagliflozin og empagliflozin.

• Betablokkere: Livsforlængende hos udvalgte patienter, fx med hjertesvigt eller efter visse typer af blodprop ved hjertet. Betablokkere sænker hjertefrekvensen, hvilket bidrager til lavere blodtryk og reduceret belastning af hjertet. Eksempler på betablokkere er metoprolol og bisoprolol.

• Influenzavaccination: Reduktion i kardiovaskulære hændelser og dødelighed hos hjertepatienter er påvist i randomiserede studier. Anses nu som en vigtig forebyggende behandling hos patienter med kronisk hjertesygdom og umiddelbart efter blodprop ved hjertet.

Denne gruppe medicin bruges først og fremmest til at lindre symptomer som brystsmerter, åndenød eller hjertebanken. De kan forbedre livskvaliteten betydeligt, men har ikke vist at forlænge livet eller ændre sygdommens forløb.

• Nitrater: Bruges ved brystsmerter (angina pectoris). Virker hurtigt og giver ofte god lindring, men har ingen dokumenteret effekt på langtidsprognosen. Ofte givet som spray eller tablet under tungen.

• Digitalis: Anvendes især ved atrieflimren og hjertesvigt, når pulsen er for høj. Kan hjælpe med at kontrollere hjertefrekvensen, men har ikke vist sig at forbedre overlevelsen. Medicinen kræver nøje dosering, da for høje niveauer kan give alvorlige bivirkninger. Det mest anvendte præparat er digoxin.

• Antiarytmika: Bruges til at regulere eller forebygge hjerterytmeforstyrrelser. De kan dæmpe symptomer som hjertebanken eller svimmelhed, men nogle stoffer kan i sjældne tilfælde fremkalde farlige rytmeforstyrrelser. Eksempler er amiodaron og flekainid.

• Calciumkanalblokkere (calciumantagonister): Anvendes ved angina og visse rytmeforstyrrelser i hjertets forkamre. Medicinen sænker hjertefrekvensen og mindsker belastningen på hjertet, men har ikke vist effekt på overlevelsen. Eksempler er verapamil og diltiazem.

• Diuretika (vanddrivende): Hjælper med at fjerne overskydende væske fra kroppen, hvilket lindrer åndenød og hævede ben ved hjertesvigt. Midlerne kan forbedre livskvaliteten, men ændrer ikke selve sygdommens forløb. Eksempler er furosemid (se slyngediuretika) og spironolakton (kaliumsparende diuretikum og aldosteronantagonist).

• hjertet
• hjertesygdomme
• højt blodtryk