idealtype

Idealtypen skal ikke forstås som et ideal, altså noget der skal tilstræbes; den er alene tænkt som et metodisk hjælpemiddel. Den er et meningsmæssigt sammenhængende tankebillede, der er konstrueret af forskeren.

Idealtypen kan derfor ikke opfattes som en beskrivelse af virkeligheden. Men den kan hjælpe forskeren til at identificere træk fra det virkelige liv, der afviger fra idealtypen, og som derfor må forklares ud fra andre meningssammenhænge.

I Den protestantiske etik og kapitalismens ånd konstruerer Max Weber bl.a. en idealtype af "kapitalismens ånd", hvis centrale element er opfattelsen af arbejdet som en etisk forpligtelse. I Økonomi og Samfund formulerer han idealtyper af forskellige former for social handlen.

Disse handletyper kan minde om almindelige definitioner. Fælles for alle idealtyper er, at de på entydig måde angiver, hvordan en handlen i overensstemmelse med idealtypen ville forløbe.

Til trods for, at begrebet ”idealtype” står så centralt i Webers arbejder, indrømmede han selv, at det ikke var fuldstændig logisk gennemarbejdet. Det har derfor efter hans død i 1920 og frem til i dag givet anledning til omfattende diskussioner. Disse diskussioner har bl.a. drejet sig om, hvorvidt der både kan konstrueres generelle idealtyper og idealtyper af enkeltstående historiske fænomener (fx renæssancen).