Inerti er et fysisk begreb, der beskriver en genstand eller et objekts modstand mod ændringer i dets bevægelsestilstand. Det betyder, at en genstand, der er i hvile, vil forblive i hvile, og en genstand i bevægelse vil fortsætte med at bevæge sig med konstant hastighed i en ret linje, medmindre den påvirkes af en ekstern kraft. Dette princip er grundlæggende for Newtons første lov om bevægelse, også kendt som inertiens lov.

Inerti er proportional med en genstands masse: Jo større en masse genstanden har, desto større er dets inerti. Det betyder, at tunge objekter kræver en større kraft for at ændre deres hastighed eller retning end lette objekter. Inerti spiller en central rolle i klassisk mekanik og er afgørende for vores forståelse af bevægelse og kræfter i fysikken.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Villads Claes

Må jeg foreslå denne kortere udgave: "Alle ting gerne vil blive ved med at gøre det, de allerede gør. Hvis noget ligger stille, vil det gerne blive ved med at ligge stille. Og hvis noget bevæger sig, vil det gerne blive ved med at bevæge sig."

Hvis det er for pøbelagtigt, kan du så forklare mig hvordan den kan blive bedre?

svarede Christian Flindt

Kære Villads,

Tak for din kommentar og dit forslag. Når man i fysikken skal beskrive genstande og objekters bevægelse, er det vigtigt at redegøre for de naturkræfter, der påvirker dem, for eksempel, tyngdekraften mellem jorden og solen. Det er kun, når alle kræfter uligner hinanden, at bevægelsen fortsætter med konstant hastighed.

Når det nu er sagt, vil jeg gerne se på, om artiklen kan omskrives i et mere moderne sprog. Lad mig gøre et forsøg på det.

Med venlig hilsen,
Christian Flindt

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig