Inflation er en situation, hvor det generelle prisniveau stiger vedvarende. Normalt bruges udtrykket om stigninger i de gennemsnitlige forbrugerpriser, typisk målt ved forbrugerprisindekset. Udtrykket kan også bruges om udviklingen i mere specifikke priser, fx løninflation.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet inflation kommer af latin inflatio, af inflare 'oppuste', af in- og flare 'blæse'.
En situation med en vis inflation er normal og giver også nogle samfundsøkonomiske fordele. Men bliver inflationen for høj og især for ustabil, vil det medføre en række problemer. Disse problemer består dels i tilfældige omfordelinger af købekraften mellem forskellige befolkningsgrupper, dels en generelt større usikkerhed, der kan hæmme en effektiv samfundsøkonomi.
Kommentarer (6)
skrev Lars Christensen
Det forekommer mig meget underligt at der overhovedet ikke nævnes noget om udvidelsen af pengemængdens indflydelse på generelle prisstigninger i denne artikel. Enhver kan gå ind på Trading Economics eller andre portaler og se at eks. ECB udvidede pengemængden med op imod 40% under corona. Det samme gælder den amerikanske centralbank mfl. Hvor cost-push og demand pull kan have indflydelse på prisstigninger på kort sigt er det udvidelsen af pengemængden der som oftest er hovedårsagen til inflation. Det er et logisk faktum, at pengemængden i en økonomi har direkte indflydelse på priser omend ikke 1-1. Sådan var det også med den romerske sølvdenar, hvor man fortyndede sølvindholdet fra ca. 95%-5% for at kunne lave flere mønter, Kurantbanken af 1736 papirpenge, som end ikke den danske stat selv ville tage imod i 1814, hvilket førte til dannelsen af Nationalbanken i 1818 efterfølgende for at gendanne tillid til pengevæsenet og inflationen under Weimarrepublikken som var forårsaget af seddelpressen.
Det kan synes decideret uredeligt ikke at skrive om dette kausalforhold i en artikel på et opslagsværk som Lex.dk
svarede Poul Schou
Pengemængden og den tilgang, der understreger sammenhængen mellem pengemængde og inflation, er allerede omtalt i artiklen, men også historikken i, at centralbankerne som hovedregel er holdt op med at bruge pengemængden direkte som den centrale variabel i pengepolitikken, i høj grad fordi sammenhængen mellem pengemængde og inflation ikke er tilstrækkelig stabil. Men ved næste revision af artiklen vil vi sørge for at udvide omtalen af forbindelsen mellem pengemængde og inflation.
skrev Lars Christensen
Vedr.: "sammenhængen mellem pengemængde og inflation ikke er tilstrækkelig stabil."
Det er jo et invalidt udsagn givet, at der er et direkte kausalt forhold i mellem pengemængden og værdien af penge generelt.
Til alle læsere af denne diskussion:
Forstil dig et tankeeksperiment hvor du går til en fiskeauktion. Folk har x antal penge med og byder hver især på en laks, som sælges til pris z.
Nu øger vi den samlede pengemængde som folk har tilsammen med X 10.
Prisen z vil logisk stige med op til X 10 - alt andet lige. Hvis man lavede dette forsøg i virkeligheden ville man i de absolut fleste tilfælde se en stigning i prisen på laksen nærme sig X 10.
Der er derfor tale om et decideret aksiom: Jo større pengemængde des højere pris på laksen og ergo falder penges værdi i henhold til den øgede pengemængde.
Jeg har endvidere nævnt indtil flere historiske eksempler på dette aksiom i ovenstående kommentar herunder hvad der skete med den romerske sølvdenar og Kurantbankens papirpenge. Man kan dermed sige at pengemængden i en økonomi faktisk er det bedste mål for "inflation" og ordet inflation betyder i øvrigt også at "puste op", hvilket korresponderer godt med en "forøgelse af pengemængden". Brugen af forbrugerprisindeks som mål for inflation er derimod en dårlig måde at måle inflation på idet metoden baserer sig på et skøn af priser på mange varer og services og er genstand for måleproblemer når en vare byttes ud for en anden. F.eks. at en steak byttes ud for en billigere hakkebøf, som dermed trækker inflationsmålet nedad.
Det er indiskutabelt at pengemængden er kausalt forbundet med værdien af penge og dermed inflation og det SKAL rettes i ovenstående artikel snarest - ellers er lex.dk ganske enkelt ikke en valid kilde at søge information på hvad angår "inflation" og muligvis andre artikler forfattet af Poul Schou.
svarede Poul Schou
Det er sådan at artiklen skal fremstille den gængse opfattelse af inflation, som fænomenet i dag opfattes af førende forskere og centralbank-ansatte. Og udsagnet om at sammenhængen mellem inflation og pengemængde historisk ikke har været tilstrækkelig stabil til at centralbankerne i længden har ønsket at bruge pengemængden som deres centrale politikvariabel, og at der derfor er sket et stort skift i centralbankernes pengepolitik siden sidst i 1980’erne fra pengemængdemål til direkte inflationsmål via rentestyring, er almindeligt anerkendt. Man kan blandt andet læse om det i de litteraturhenvisninger der er angivet i artiklen, og i diverse andre fremstillinger af den pengepolitiske udvikling i de seneste årtier. En konsekvens af dette skift er også at pengemængden i dag normalt er at betragte som endogen - den tilpasser sig det niveau som er foreneligt med en ligevægt, givet det pengepolitisk fastsatte renteniveau og de øvrige forhold som påvirker økonomien.
svarede Lars Christensen
Det kan godt være at det "er almindeligt anerkendt" ikke at bruge pengemængden som mål for inflation, men artiklen efterlader læseren med det indtryk, at det er nærmest er alt andet der forårsager inflation, når det hele oftest starter med en centralbanks udvidelse af pengemængden.
Cost-push inflation er, dog udover eksempelvis en fejlslagen høst, hvor udbuddet falder, også tit en følge af en centralbanks bevidste svækkelse af en valuta/penge ved seddelpressen. Det kan føre til stigende priser på råvarer indenlands, som eksempelvis olie eller gas, og dermed føre til cost-push inflation på mange afledte produktioner af varer.
Demand-pull inflation er også meget berørt af centralbankens seddelpressen idet flere pengeenheder i en økonomi på sigt fører til mere efterspørgsel og dermed stigende generelle priser/løn.
Dette mangler at blive adresseret i artiklen, således at læseren forstår den kausale betydning en centralbanks seddelpresse har på en given økonomi - i stedet for at det slås hen som et modefænomen blandt monetaristiske økonomer i 1970'erne.
skrev Lars Christensen
Det kan godt være at det "er almindeligt anerkendt" at
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.