Kunstsprog er konstruerede sprog, der er opbygget med størst mulig klarhed, regelmæssighed, entydighed og præcision mht. lydsystem, orddannelse, bøjningslære, syntaks og ortografi, så de kan forstås og bruges af flest muligt.

Faktaboks

Også kendt som

plansprog, internationale hjælpesprog, universalsprog

Antallet af kunstsprog

Der er igennem tiderne blevet konstrueret ca. 1.000 kunstsprog, flest i 1800- og 1900-tallet, men kun få har nået større udbredelse. Et af de tidligst kendte kunstsprog er den tjekkiske pædagog og filosof Johann Amos Comenius' panglottia fra 1665. Af de moderne kunstsprog er esperanto, efterfulgt af interlingua, mest udbredt.

De bedst kendte kunstsprog i kronologisk rækkefølge

sprog opfundet år opfinder
panglottia 1665 Johann Amos Comenius, tjekkisk pædagog og præst
solresol 1827 Jean-François Sudre, fransk musiker og komponist
volapük 1879 Johann Martin Schleyer, tysk præst
esperanto 1887 Ludvig L. Zamenhof, polsk øjenlæge
latino sine flexione 1903 Giuseppe Peano, italiensk matematiker
ido 1909-1913 Louis de Beaufront, fransk logiker, og Louis Couturat, fransk filosof og logiker
occidental 1924 Edgar von Wahl, estisk søofficer og matematiker
novial 1928 Otto Jespersen, dansk filolog
syldavisk 1939 Hergé, belgisk tegneseriekunstner
mondial 1943 Helge Heimer, svensk gymnasielærer
interlingua 1951-1955 International Auxiliary Language Association
quenya og sindarin 1955 J.R.R. Tolkien, britisk forfatter
neo 1961 Arturo Alfandari, italiensk-belgisk diplomat
ino 1968 Niels Jarhill Algreen-Ussing, dansk bogholder
klingon 1984 Marc Okrand, amerikansk lingvist
na'vi 2009 Paul R. Frommer, amerikansk professor i kommunikation
dothraki og valyrisk 2009- George R.R. Martin, amerikansk forfatter og tv-producer, og David J. Peterson, amerikansk lingvist

Formål

Kunstsprog har bl.a. til formål at fungere i international sammenhæng. Flere kunstsprogsprojekter har på baggrund heraf opbygget selvstændige kulturelle og litterære netværk og arbejder for sociale, humanitære og pacifistiske formål.

Skematisme og naturalisme

En sprogvidenskabelig analyse af et kunstsprog omfatter dels dets skematisme, dvs. en strengt konsekvent og undtagelsesfri gennemførelse af regelsystemer for orddannelse, afledning og bøjning, dels dets grad af naturalisme, dvs. tilpasning til inkonsekvente og uregelmæssige sproglige fænomener med udbredelse i alle hyppigt brugte sprog, fx adjektivendelser. En vis spænding, og i perioder åben konflikt, med baggrund i forskellige holdninger til disse kriterier har, især i den første halvdel af 1900-tallet, præget forholdet mellem bl.a. esperanto, ido og interlingua.

Eksempler på oversættelse til kunstsprog

Oversættelse til fire kunstsprog af sætningen 'jeg har læst i Deres bys avis, at De har brug for en kontorist':

Sprog Oversættelse
Volapük Elilädob in gased zifa olsik, das nedols konodeli.
Esperanto Mi legis en la gazeto de via urbo ke vi bezonas kontoriston.
Occidental Yo a leet in li gazette de vor cité que vu besona un contorist.
Interlingua In le jornal de vostre urbe io ha legite, que vos cerca un commisso.

Andre betydninger

Betegnelsen kunstsprog bruges også om:

  • konstruerede formelle eller filosofiske sprog, der tilsigter en større klarhed og entydighed end såkaldt naturlige sprog, fx den tyske filosof Leibniz' Scientia Universalis;
  • matematisk-logiske formelsprog som det af Bertrand Russell og A.N. Whitehead udviklede i Principia Mathematica, samt datalogiske programmeringssprog;
  • litteratursprog, som ikke har været talesprog, men som er dannet på basis af flere forskellige talte dialekter; fx den form for græsk, som Iliaden er skrevet på, der er en blanding af forskellige østgræske dialekter.
  • kunstens udtryksformer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig