mainstreamøkonomi

Moderne økonomi er en eklektisk videnskab, hvor hovedelementerne trækker på en række forskellige traditioner. Mainstreamforskningen har eksempelvis i tidens løb indoptaget elementer fra klassiske, neoklassiske, marxistiske, keynesianske, monetaristiske, nyklassiske og nykeynesianske økonomer. Hvad der opfattes som typisk for mainstream, ændrer sig dermed også over tid. Der er samtidig en meget stor bredde indenfor mainstreamtankegangen, og denne er naturligt præget af løbende uenigheder mellem forskellige forskere som en del af den proces, hvorved videnskaben skrider fremad. Markedernes funktionsmåde og studiet af de markedsfejl, der kan forhindre markedsmekanismen i at fungere effektivt, er eksempelvis et centralt element indenfor den økonomiske forskning, men individuelle mainstreamøkonomer vil i konkrete tilfælde ofte have forskellige vurderinger af, hvor vigtig en rolle sådanne markedsfejl spiller i praksis, og hvor effektivt myndighederne vil være i stand til at afhjælpe markedsfejlene via økonomisk politik.

Som et andet eksempel har det tidligere været kendetegnende for mainstreamøkonomien at antage, at økonomiske aktører altid handler rationelt og herunder, at de har rationelle forventninger til fremtidige begivenheder. Siden slutningen af 1900-tallet er tankegange fra adfærdsøkonomien, hvor man udnytter resultater fra den psykologiske forskning, der sætter spørgsmålstegn herved, blevet en del af det mainstreamøkonomiske tankegods. Mens mainstreamøkonomiske modeller fortsat ofte vil bruge fuldt rationel adfærd som et nyttigt referencepunkt, er det således også i dag almindeligt accepteret blandt økonomiske forskere, at menneskers adfærd ofte er præget af begrænset rationalitet, og at dette er relevant for mange økonomisk-politiske problemstillinger.

På grund af bredden i synsvinkler og emneområder og den kendsgerning, at forskningen hele tiden udvikler sig, er det vanskeligt at indkredse det præcise indhold i mainstreamøkonomien. Nogle temaer spiller dog vedvarende en grundlæggende vigtig rolle. Forudsætningen om, at økonomiske incitamenter spiller en væsentlig rolle for folks adfærd, er således karakteristisk. Det samme er studiet af markedsinstitutionen, hvor store dele af befolkningens og virksomhedernes økonomiske adfærd finder sted, og af prisdannelsen og prisernes betydning.

Metodisk er mainstreamøkonomi kendetegnet ved, at der lægges vægt på en udstrakt brug af matematiske resultater for at fremstille og analysere de forskellige problemstillinger, der ønskes belyst. Det sker både i udviklingen af økonomisk teori, hvor hypoteser opstilles ved brug af et matematisk formsprog, og i den empiriske efterprøvning af de forskellige hypoteser ved hjælp af underdisciplinen økonometri, hvor der anvendes anerkendte statistiske metoder. Denne matematiske tilgang sikrer præcision i fremstillingen og klarhed over, nøjagtig hvilke antagelser der fører til hvilke resultater.

Forskellige økonomiske retninger har i tidens løb fremstået som modsætninger til mainstreamøkonomien. Med et moderne udtryk kaldes de under et for heterodoks økonomi. Det drejer sig eksempelvis om marxistisk økonomi og de såkaldte østrigske økonomer. De heterodokse tankegange er i øvrigt vidt forskellige uden noget samlende kendetegn, udover at de opfattes – og opfatter sig som – udenfor hovedstrømningen i den økonomiske forskning.

På nogle specialområder findes såvel mainstream- som heterodokse økonomer, der beskæftiger sig med de samme overordnede emner. Det gælder eksempelvis miljøøkonomien, der er betegnelsen for den mainstreamøkonomiske analyse af problemstillinger som forurening, klimaproblemer og resurseforbrug og dermed rummer hovedparten af den økonomiske forskning på området. I modsætning hertil er økologisk økonomi en heterodoks retning, der beskæftiger sig med de samme spørgsmål, men afviser en række af principperne bag den mere fremherskende tilgang til området.

• makroøkonomi
• mikroøkonomi
• heterodoks økonomi