Oddertenrekkerne er en lille familie af semiakvatiske pattedyr fra Afrikas tropeskove. De er tætte slægtninge til tenrekkerne på Madagaskar.
Potamogalidae, odderspidsmus
Man ved kun ganske lidt om deres liv i naturen.
Stamtræet for Afrotheria, der viser oddertenrekkerne som søstergruppe til tenrekkerne. (1) angiver ordenen Afrosoricida, der også indeholder guldmuldvarpene.
Oddertenrekkerne blev oprindelig placeret i insektæderordenen (Insectivora) sammen med bl.a. spidsmusene. I slutningen af 1990’erne stod det dog det klart, at Insectivora ikke var en monofyletisk gruppe, men indeholdt ikkebeslægtede familier, og i dag anerkendes ordenen ikke længere. Navnet insektædere benyttes nu om pattedyrordenen Eulipotyphla.
Nu om dage placeres oddertenrekkerne i deres egen familie, Potamogalidae, som er en søstergruppe til tenrekkerne. Oddertenrekkerne og tenrekkerne udgør sammen med guldmuldvarpene ordenen Afrosoricida. De indgår i overordenen Afrotheria, som også omfatter sengier, jordsvin, klippegrævlinger, elefanter og søkøer.
Familien blev tidligere kaldt for odderspidsmus. Da de ikke har noget med spidsmus at gøre, har Dansk Pattedyrnavnegruppe besluttet at kalde dem for oddertenrekker.
Der findes tre arter af oddertenrekker:
Oddertenrekker findes kun i Afrika syd for Sahara. Stor oddertenrek er vidt udbredt i regnskovszonen i det centrale Afrika, nimba-oddertenrek findes i Guinea, Liberia og Elfenbenskysten i Vestafrika, mens ruwenzori-oddertenrek er begrænset til Albertine Rift, den vestlige del af Rift Valley, i DR Congo, Uganda og Rwanda.
De lever hovedsagelig i vandløb og vådområder i lavlandsregnskov og bjergskov i op til 2.200 meters højde. Ruwenzori-oddertenrek kan dog også findes i galleriskov og skovsavanne, mens stor oddertenrek også optræder i brede floder. Klart vand og vandløbsbrinker med tæt vegetation lader til at være vigtige krav til oddertenrekkernes levested.
Nimba- og ruwenzori-oddertenrekkerne er på størrelse med rotter og minder i kropsform om spidsmus. Den væsentlig større stor oddertenrek har mere form som en lille odder.
Som det ses hos mange vandlevende pattedyr, har oddertenrekker korte lemmer, lang hale, små ører og en tæt, blød pels. Ruwenzori-oddertenrek har som den eneste art svømmehud mellem tæerne, både på for- og bagfødderne. Stor oddertenrek har til gengæld en flad hale som en odder.
Oddertenrekker er glimrende svømmere og dykkere; det gælder også nimba-oddertenrekken, selv om den hverken har svømmehud eller flad hale. Sidstnævnte dykker normalt 2-5 minutter ad gangen under fouragering, men er der fare på færde, kan den holde sig nede i op til et kvarter. Nimba- og ruwenzori-oddertenrekkerne får fremdrift med fødderne (som i hundesvømning), mens stor oddertenrek svømmer som en odder ved hjælp af den muskuløse, flade hale.
De har små øjne, men lange knurhår, der hjælper dem til at finde rundt og føle sig frem til byttedyr om natten. På både for- og bagfødderne har de fem tæer. På bagfødderne er den anden og tredje tå (dvs. de to tæer ved siden af storetåen) vokset sammen og danner en pudsekam, som bruges under soignering af pelsen.
Oddertenrekker fouragerer næsten udelukkende i vand. Deres føde består af akvatiske byttedyr som fisk, krabber og insektlarver. Nimba-oddertenrekken lever især af krabber og angriber dem altid bagfra, givetvis for at undgå krabbernes kløer.
De har en glubende appetit. Ruwenzori-oddertenrekken indtager ca. 60 % af sin egen kropsvægt hver nat. I fangenskab kan nimba-oddertenrekken, der selv vejer 32-95 gram, æde omkring 40 gram fisk dagligt.
Oddertenrekker er nataktive. Dagtimerne tilbringer de i en hule gravet i en vandløbs- eller flodbrink. Med undtagelse af hunner med unger er de solitære.
Man ved ikke ret meget om deres forplantning. Nimba-oddertenrekken går drægtig i over 50 dage og får typisk 2-3 unger pr. kuld. De to andre arter får 1-2 unger ad gangen. Ungerne fødes nøgne og blinde. Hos nimba-oddertenrekken åbner ungerne øjnene efter omkring 23 dage, og de første 40 dage efter fødslen lever de udelukkende af mælk.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.