En omnibus-wagonette er en hestetrukket lukket let omnibus med fast kuskesæde og passagersæder vis-a-vis på langs med en dør bagtil. Løftes taget af køretøjet, bliver det en åben charabanc-type, der kaldes en wagonette.
Faktaboks
- Etymologi
-
1. led er latin 'for alle', 2. led er diminutiv af engelsk wagon 'vogn'.
- Også kendt som
-
Privat omnibus
Omnibus-wagonetten er sjælden i Danmark; den blev hovedsagelig anvendt af hoteller og herregårde, når flere gæster skulle transporteres. Den lukkede version blev brugt i dårligt vejr, og den åbne i godt vejr; med denne vogntype kunne man derfor nøjes med én vogn i stedet for to.
Et enkelt eksemplar er bevaret på Det Grønne Museum på Gammel Estrup og i Sparresholm Vognsamling, hvoraf en del står i vognmuseet i Tjørnemose på Møn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.