osmium

Osmium blev opdaget i 1804 af S. Tennant. Når råplatin behandles med kongevand, bliver der en uanseelig rest af gråt pulver tilbage, som tidligere blev kasseret. Tennant undersøgte pulveret og fandt to nye grundstoffer: osmium og iridium. På grund af osmium(VIII)oxids stikkende lugt gav han metallet navnet osmium.

Osmium udgør gnsntl. 0,005 g/t af jordskorpen og udvindes sammen med de andre platinmetaller fra mafiske magmabjergarter. Det forekommer meget sjældent frit i naturen, men findes som sulfider og arsenider eller indgår i legeringer med andre af platingruppens metaller.

Osmium optræder i forbindelser med oxidationstrin 0 som osmiumpentacarbonyl, Os(CO)₅, samt i oxidationstrinnene 1-8. Oxidationstrin 1 forekommer i [Os(CO)₄Br₂]₂, oxidationstrin 2 i det sorte osmiumdijodid, OsI₂, samt i komplekser som fx K₄[Os(CN)₆]. I vandige opløsninger kendes komplekse ioner med oxidationstrin 3 og 4, fx OsCl₆^3- og OsCl₆^2-, men ingen simple aquaioner. I forbindelser af typen M[OsF₆], hvor M kan være kalium, rubidium eller cæsium, har osmium oxidationstrin 5. Kaliumosmat med oxidationstrin 6 skrives K₂[OsO₂(OH)₄], og oxidationstrin 7 er repræsenteret ved osmiumheptafluorid, OsF₇. Højeste oxidationstrin, 8, opnås i det giftige og flygtige osmiumtetraoxid, OsO₄, der med vand danner syren H₂OsO₅.