Rigsstænder, Reichsstände, repræsentanter på Det Tysk-romerske Riges Rigsdag. En rigsstand var sædvanligvis kendetegnet ved rigsumiddelbarhed, dvs. at personer eller territorier stod direkte under kejseren og rigsmyndighederne og ikke under en landsfyrste. Rigsstænderne bestod af verdslige og gejstlige fyrster samt repræsentanter for rigsstæderne. Stædernes egenskab af rigsstand (Reichsstandschaft) blev først anerkendt omkring 1500 og med fuld ligeberettigelse ved Den Westfalske Fred 1648. Rigsstænderne, der var opdelt i tre kollegier på Rigsdagen (kurfyrsterne i Kurfyrstekollegiet, gejstlige og verdslige fyrster i Rigsfyrsterådet og rigsstæderne i deres eget kollegium), havde til opgave at deltage i Rigsdagens samlinger, at opkræve rigsskatter bevilget af Rigsdagen og at stille tropper til rådighed for rigshæren.