Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirketonarterne kaldes de 8 ældre, i den katholske
Koralsang benyttede Tonarter, nemlig den
1ste d, e, f, g, a, h, c′, d′ (dorisk),
2den A, H, e, [[** sic, = c? **]] d, e, f, g, a (hypogorisk), [[** vel feil for hypodorisk **]]
3die e, f, g, a, h, c, d′, e′ (frygisk),
4de H, c, d, e, f, g, a, h (hypofrygisk),
5te f, g, a, h, c, d, e′, f′ (lydisk)
6te c, d, e, f, g, a, h, c′ (hypolydisk),
7de g, a, h, c′, d′, e′, f′, g′ (mixolydisk),
8de d, e, f, g, a, h, c′, d′ (hypomixolygisk). [[** vel feil for hypomixolydisk **]]
Senere opfører Glareanus endnu:
9de a, h, c′, d′, e′, f′, g′, a′ (æolisk),
10de e, f, g, a, h, c′, d′, e′ (hypoæolisk),
11te e, [[** = c? **]] d, e, f, g, a, h, c′, [[** komma sic **]] (jonisk ell. jastisk),
12te G, A, H, c, d, e, f, g, [[** komma sic **]] (hypojonisk).
Det maa bemærkes, at de med hypo mærkede
Skala’er er plagale Tonarter, til Forskjel fra de andre,
der kaldes autentiske (se Deling, autentisk, Ambitus
og Hypo). I sin Anvendelse som 1ste, 2den, 3die, 4de,
5te, 6te, 7de og 8de Psalmetone havde disse Tonarter
hver sine Dominanter (vigtigste Toner), hvorpaa
Texten parlando blev sunget, sine Mediationer
(Midtformler) og forskjellige Finales (Slutningsformler). Se
Kirkeaccenter.
Klang er et almindeligt Begreb, der i Modsætning til Tone
som en enkelt Foreteelse anvendes om enhver Lyd,
der antager et Præg af bestemt Qualitet, f. Ex.
Klokkeklang. Klangen kan være dunkel, lys, mild, skarp
o. s. v. Mest bruges Ordet i Forbindelser, der
endmere betegner dets Almindelighed, som Klangpræg
([[** kursiv parentes, rettet **]] lyst, dunkelt), Klangfarve (timbre, mat, mild,
straalende). Klangeffekt (glimrende, dump, dæmonisk,
mægtig). »Klang« er desuden en Grundtone med alle
dens Aliquottoner (cfr. Naturtoner og partialtoner);
ogsaa = en Durtreklang.
Klaffer, se Ventiler.
Klarinett, se Clarinetto.
Klassisk, se romantisk.
Klavér se Clavecin og Pianoforte.
Klimpre er at spille uden Udtryk, Energi og Færdighed.
Klingende Registre i et Orgel er de, der staar i Forbindelse
med en Række Orgelpiber i Modsætning til stumme
Registre, der kun er anbragte til Stas uden at benyttes.
Klokkespil, se Carillon.
Klokkestykke kaldes den udvidede, tragtformede Del af
flere Blæseinstrumenter [[** intet punktum?? **]]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
