Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prolatio var i Mensuralmusiken en Forlængelse af
Noteværdiernes Tid, hvorved integer valor (se denne) blev
flyttet fra Helnoten til Halvnoten, der nu blev Tactus
(se Mensuralmusik); man havde pr major og minor,
pr. perfecta og imperfecta, cfr. Tempus.
pronunciato ([[** kursiv parentes, er rettet **]]—ziato), fremhævet; ben pro., vel fremhævet.
Proportio (Forhold) benyttedes i ældre Tider om de
Talforhold, der hos os betegner Brøker, f. Ex. 2 : 2
(=2⁄2), 3 : 4 (= ¾) og er optaget for en stor Del i
Betegnelsen af vore Taktarter. Det er nærmest en
Tempobetegnelse.
Prosae kaldtes og kaldes i den kath. Kirke enkelte
Sequenser (Sekvenser) til Texter i ubunden Stil; se
Sequens.
Prosiambanomenos (den »ophøiede« Tone) var i den græske
Musik den dybeste Tone = store A (eller Ais).
Prosodi er Læren om Betoningen i Forhold til Accent og
med Hensyn til lange og korte Stavelser.
Prospect, se Façade.
Prospektpiber, de fra Kirken synlige Metalpiber i Orgler.
Prøve gjøres med Musiknummere, før de forebringes et
Konsertpublikum. Den første Prøve kaldes Læse- og
Korrekturprøve, fordi man først maa overbevise sig
om, at alle Partier er fejlfrie; dernæst holdes desuden
for Solister Klaverprøver, før der prøves med
Orkester eller Kor; disse ledes af en saakaldt
Korrepetitor [[** -ør?? **]]. Indøvelse af Koret ledes af en Kordirektør,
og naar der gives Opera, holdes ogsaa særskilte
Balletprøver, Costumeprøver og Regieprøver; naar alt
enkeltvis er modent, holdes Generalprøve af
Kapelmesteren før den endelige Opførelse. Se
Orgelexamen.
Psallere, at synge Salmer.
Psalme (Salme) er enten 1) som en Kirkesang, en afsluttet
kortere Melodi eller ogsaa 2) en af Davids Salmer,
sunget afvexlende af Præst og Menighed (eller Kor)
til en af Psalmetonerne (8 i autentiske og plagale
Kirketonearter og 1 [den 9de] i tonus peregrinus eller
gallicanus) eller ogsaa som større Komposition for
Kor, eller Soli og Orkester eller Orgel. Se
Kirketonarterne.
Psalmodikon (—con) [[** kursiv parentes, er rettet **]], et Monochord, der stryges med Bue og
i Almueskoler bruges til at indøve Salmemelodier.
Psalter (psalterion), var et Strengeinstrument til at klunke
paa med Fingerspidserne, trekantet eller af anden
Form; se Clavecin. Desuden = Davids Salmer.
Pulpet er Notepult, hvorpaa Noterne lægges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
